Skip to main content
DA / EN

Gravstele. Kvinde og pige i naiskos

 Gravstele. Kvinde og pige i naiskos. Fra Athen, ca. 375 f.Kr.

 

Athens Nationalmuseum No. 726

Fra ca. 440 og indtil udstedelsen af det andet anti-luksus dekret i 317 f.Kr. findes en lang række gravrelieffer fra Athen, især fra gravpladsen ved Kerameikos.

Dette relief viser en afdød kvinde siddende på en diphros med fødderne på en lille skammel, mens hun sørgmodigt ser på det smykkeskrin, som en pige, måske en slavinde, holder frem og åbner for hende. Begge personer er iført en khiton i fint stof, hvorover de bærer en kappe, himation, i uldent stof. Scenen er passende holdt i en stille, alvorlig stemning og højtideligheden understreges af den arkitektoniske ramme, som leder tanken hen på et lille tempel eller en kultniche, naiskos.


Sidst opdateret: 14.12.2022