Skip to main content
DA / EN

Penelope

 Penelope. Græsk, 400-tallet f.Kr.

Naturlig størrelse. Ny Carlsberg Glyptotek, København, nr. IN 1943

I sit store episke digt Odysseen fortæller Homer, hvorledes Odysseus flakker om i ti år på vej hjem fra krigen ved Troja. I mellemtiden venter hans trofaste hustru Penelope på ham og modstår med list tilnærmelser fra den sværm af bejlere, der vil ægte hende og dermed overtage Odysseus’ hus og hans rigdom.

I dette fantasiportræt af Penelope fra klassisk tid har billedhuggeren udnyttet hovedets hældning og det nedadrettede blik til at gøre skulpturen levende og samtidig antyde kvindelige dyder som ærbarhed og blufærdighed.


Sidst opdateret: 14.12.2022