Skip to main content

Fire ønsker til indsatsen, der skal sikre innova­tion i dansk erhvervsliv

Styrelser vil bruge finanslovsmidler til at understøtte en bæredygtig drift af klyngeorganisationerne. Her er fire gode råd

De danske klyngeorganisationer er centrale grundsten i erhvervsfremmesystemet, fordi de agerer samarbejdsplatform for aktører i og på tværs af erhvervs- og teknologiområder. De evner bl.a. at koble virksomheder og vidensinstitutioner i innovationssamarbejder. Om cirka et år begynder den nye programperiode for de offentligt støttede klyngeorganisationer, men allerede i foråret 2024 skal der ansøges om, hvem der skal drive klyngeorganisationerne fra 2025.

Erhvervsstyrelsen og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har før årsskiftet informeret om bevillingsstrukturen for den kommende programperiode 2025-2028, og der er flere positive takter i forhold til den tidligere programperiode.

Styrelserne lægger bl.a. op til at bruge finanslovsmidler til at understøtte en bæredygtig drift af klyngeorganisationerne, hvilket er positivt, da det kan gøre klyngeorganisationerne mere fokuserede på virksomhedernes langsigtede behov frem for den næste projektansøgning.

Midlerne kan eksempelvis bruges til at udvikle klyngeorganisationernes værditilbud og på den baggrund hverve nye medlemmer og samarbejdspartnere.

Der er dog fire forhold, som de to styrelser bør tænke over, inden klyngeorganisationerne trækker i arbejdstøjet fra 2025.

Styrelserne mener, at klyngeorganisationerne og deres arbejde skal vurderes ved hjælp af klassiske indikatorer såsom omsætning, beskæftigelse og produktivitet hos de deltagende virksomheder. Det giver til en vis grad mening, da de er relevante for virksomhederne og gør det muligt at sammenligne med tidligere indsatser.

Både fra et virksomheds- og samfundsperspektiv er der dog brug for, at disse klassiske indikatorer underlægges indikatorer, der fokuserer på økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed. Vi anbefaler, at der i den forbindelse hentes inspiration i EU’s kommende ramme for bæredygtighedsafrapportering.

Geografisk nærhed

For det andet fastslår styrelserne, at klyngeorganisationernes tilbud og indsatser skal være nationale, men det bliver ikke et krav, at klyngeorganisationerne er regionalt og lokalt til stede. Dette kan virke som en mindre detalje, men det gør en stor forskel. Det er forskningsmæssigt belyst, at geografisk og social nærhed er vigtig for klynger og innovation, og hvis klyngeorganisationerne skal facilitere innovationssamarbejder nationalt og hverve en bred skare af virksomheder dertil, så kræver det nærhed – særligt hvis de mindre innovative virksomheder skal overtales til at deltage i sådanne samarbejder, og hvis innovationssamarbejderne skal skabe udvikling også uden for de største byer.

Vi er opmærksomme på, at kravet om lokal og regional tilstedeværelse vil koste flere ressourcer, men vi mener ikke, at tilgængelighed uden reel tilstedeværelse vil sikre, at endnu flere virksomheder får glæde af klyngerne. Som et tredje punkt vil vi slå på tromme for, at styrelserne betoner sektorkobling som et vigtigt indsatsområde for de fremtidige klyngeorganisationer. Det er ofte i koblingerne mellem de brancheopdelte erhvervs- og teknologiområder, at innovationen sker, og nye forretningsområder opstår.

Som eksempel er de teknologier, som bruges i branchen for forsvar og sikkerhed, i stigende grad udviklet i andre brancher – f.eks. it og droner – og efterfølgende blevet tilpasset og overført.

Det er derfor afgørende, at klyngeorganisationerne har de nødvendige kompetencer til at facilitere sektorkoblinger. En metode til dette kan være at motivere klyngeorganisationerne til i fællesskab at arbejde missionsdrevet på tværs af teknologier, dvs. hvor flere virksomheder/brancher/sektorer arbejder sammen om at håndtere tværgående udfordringer og muligheder.

Mere værdi

Vores sidste indspark handler om, at klyngeorganisationerne i stigende grad bør belønnes for at integrere humaniora og samfundsvidenskab med teknisk, naturvidenskabelig og sundhedsvidenskabelig forskning for ad den vej at skabe funktionelle vidensbroer til virksomhederne – og ultimativt deres kunder og leverandører.

Det vil ikke kun være gavnligt i sundheds- og velfærdssektoren, hvor forudsætningen for reel værdiskabelse er baseret på en dyb forståelse for menneskers adfærd, men også i andre sektorer, hvor klyngeorganisationerne tager livtag med samfundets komplekse og tværfaglige problemstillinger. Med disse fire indspark er det vores overbevisning, at de danske klyngeorganisationer vil skabe endnu mere værdi for dansk erhvervsliv og samfundet som helhed.

 

Link til debatindlægget på Børsen.dk

Klik her ...

Redaktionen afsluttet: 06.02.2024