TEMA: Mundtlige gruppeeksamener - eksempel 3

Eksamen

Eksamen afvikles som gruppeeksamen med fire-fem studerende pr. gruppe. Gruppesammensætningen randomiseres på eksaminationsdagen efter en forudgående registrering af den studerendes eksamensdeltagelse. I eksaminationslokalet trækker gruppen en af de cases, som de har arbejdet med gennem semestrets øvelsestimer. Hver gruppe deles i to med to-tre studerende i hver gruppe.

Den ene gruppe får til opgave at tale for casen medens den anden gruppe får til opgave at tale imod samme case. Indledningsvist får hver studerende tre minutter til at præsentere et argument/et perspektiv enten for eller imod casen. Når alle har haft deres individuelle taletid, gennemfører gruppen en debat på ca. 30 min. om casen. Efter endt debat sendes de studerende udenfor lokalet, så eksaminator og censor kan votere, inden de giver hver enkelt studerende deres karakter.

Karakteren afgives til hver enkelt studerende uden at de andre studerende er i samme lokale. Hele eksaminationen varer 60 min alt inkl. votering (ved fem studerende lægges der 10 minutter til eksaminationstiden) Der gives en individuel karakter (efter 7-trinsskalaen), til hver enkelt studerende. Reeksamen tager samme form som den ordinære eksamen. Skal kun én studerende til reeksamen, vil eksaminator fungere som debat-/diskussionspartner. Eksamenstiden reduceres samtidig til 20 minutter. Ved to studerende, diskuterer de med hinanden. Eksamenstiden reduceres samtidig til 35 minutter. Ved tre, vil én studerende diskuterer med to. Eksamenstiden reduceres samtidig til 50 minutter.

Undervisning og arbejdsformer

Undervisningen har form af oplæg ved underviser samt praktiske øvelser. Undervisningen er i høj grad baseret på de studerendes aktive deltagelse og at der gennem hele semestret er sammenhæng mellem undervisnings- og øvelsesformer og den afsluttende eksamensform. Faget består af en kombination af forelæsninger og øvelsestimer ved instruktorer. Undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at den understøtter den pædagogiske ramme for undervisning og uddannelser på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Grundprincippet er aktiv læring og aktiverende undervisning, der benytter alle fire læringsrum i den pædagogiske aktivitetsmodel for humaniora og samfundsvidenskab.

Læringsmål 

Viden
Efter endt kursus skal den studerende kunne:

• Redegøre for og beskrive relevante klassiske og moderne politiske teorier.

Færdigheder
Efter endt kursus skal den studerende kunne:

• Sammenligne og diskutere forskellige teorier og analyser af de normative aspekter i politisk teori.
• Diskutere vigtige problemstillinger i politisk teori med henvisning til relevante teorier.

Kompetencer
Efter endt kursus skal den studerende kunne:

• Udvise en vis grad af selvstændig refleksion og teoretisering over udvalgte emner og perspektiver og derigennem nuancere og kritisere disse perspektiver.
• Anvende klassiske og moderne politiske teorier på aktuelle emner.