TEMA: Just-in-Time Teaching - teori og praksis

JiTT, der er udviklet af Gregor Novak, er en metode til optimering af synkront undervisningsindhold, det være sig fysisk eller online. Fokus er her på den samtidige tilstedeværelse ved at bruge asynkrone online forberedelsesaktiviteter til at skabe et feedback loop mellem forberedelsen og synkrone læringsaktiviteter - og mellem studerende og undervisere. 

Kernen i JiTT er at de studerende inden en undervisningsgang som en del af deres forberedelse skal udføre en eller flere online aktiviteter. Dette skal dels resultere i de studerendes anvendelse af det læste materiale samt en øget nysgerrighed og interesse, til forøgelse af læringsudbyttet (Hake, 1998). Derudover skal det give underviseren bedre muligheder for at forberede undervisningsaktiviteterne på baggrund af de studerendes interaktion og eventuelle tilbagemeldinger, i form af f.eks. opklarende spørgsmål og/eller kommentarer til det læste stof. Dette defineres som JiTT feedback loop mellem undervisning, læring og aktiviteter, i og udenfor undervisningslokalet – se figur 1. 

Figur 1 – The JiTT feedback loop (adapted from Novak & Patterson, 2010) 

Der er gennem årene blevet udviklet mange typer af læringsaktiviteter med udgangspunkt i forskellige læringsteorier. Dette er selvfølgelig koblet med den teknologiske udvikling af værktøjer til e-læring, men grundlæggende kan aktiviteterne opdeles i to trin med tilhørende kriterier for en succesfuld afvikling (Novak, 2011):

1. Underviserudarbejdede opgaver. Opgaverne skal være af høj kvalitet, dvs. gennemarbejdede og læringsteorietisk funderet.
2. Studerendes svar på opgaverne skal integreres som en del af undervisningen, og ikke kun som et separat tillæg.

Med udgangspunkt i disse kriterier, og ikke mindst den grundlæggende tanke om feedback loops, er det også værd at bemærke, at de udarbejdede opgaver skal kunne kædes sammen med undervisningen med et aktiverende og udforskende perspektiv, der kan skabe grobund for et kreativt og improvisatorisk læringsrum, baseret på et team af undervisere og studerende.

Implementering af JiTT

For at få den bedste effekt af JiTT spørgsmål kan det være nødvendigt at introducere dels spørgsmålet og dels det materiale der knytter sig til spørgsmålet. Alt afhængig af kontekst og ikke mindst selve spørgsmålet, kan det ligeledes være hensigtsmæssigt at lave en indledende quiz, evt. med automatisk feedback, for at afklare evt. misforståelser og uklare begreber. Nedenstående figur 2 skitserer de tre faser. 

Figur 2 - Pre-class JiTT (adapted from Rowley & Green, 2015)

Hvis der i spørgsmålene introduceres nyt materiale eller nye begreber, eller hvis spørgsmålene har en kompleksitet der kræver et indgående kendskab til litteratur eller andre forudsætninger, er det vigtigt, at spørgsmålene indeholder definitioner, forklaringer og gerne eksempler. Dvs. elementer du normalt ville have introduceret i undervisningen, og som sætter de studerende i stand til at besvare dine spørgsmål. Husk at tid i dette tilfælde ikke er så afgørende en faktor – der er tid til refleksion. Dette kan for eksempel gøres ved hjælp af en introducerende video, en podcast, dele af en optagelse af undervisning osv. Vær opmærksom på ikke at gøre brug af for megen tekst - det fjerner hurtigt det interaktive element. 

Det anbefales at lave en quiz med en række spørgsmål til afklaring af eventuelle misforståelser, både for din og for de studerendes skyld - brug evt. en quiz med mulighed for automatisk feedback. Ligeledes anbefales det at have et afsluttende spørgsmål med mulighed for åbne opklarende spørgsmål fra de studerende.  

Design af JiTT spørgsmål kræver lidt omtanke og ikke mindst tilpasning til fag, lektioner og hold, men grundlæggende bør en serie af JiTT spørgsmål have følgende karakteristika. De skal: 

1. Have en vis sværhedsgrad og ikke kunne besvares ved simple opslag i litteratur eller via søgemaskiner.  
2. Være brede nok til at give de studerende mulighed for at formulere selvstændige svar, gerne baseret på egne erfaringer og eksisterende viden.  
3. Være åbne nok til at de studerende med egne ord kan formulere svar baseret på underliggende koncepter og supplerende informationer.  
4. Ikke være af et omfang der kræver et stort tidsforbrug for nogle af parterne, hverken de studerende eller dig selv.   

Det er et godt udgangspunkt at tænke JiTT spørgsmål som spørgsmål, du normalt ville stille til selve undervisningen. Husk at spørgsmålene meget gerne må kunne danne basis for faglige diskussioner og/eller abstraktioner på et højt niveau. 

Timing af spørgsmål

Jo tættere på lektionen offentliggørelsen af spørgsmålene ligger, desto bedre. Det hjælper alle parter til at have spørgsmål og svar frisk i erindringen og kan øge intensiteten i undervisningen. Det skal dog naturligvis både være tidsmæssigt muligt for de studerende at svare og for dig at tjekke svarene. Vi plejer at anbefale aftenen før, men optimalt set ville målet være et par timer inden undervisningen starter.   

JiTT og Peer Instruction 

Hvis du allerede bruger JiTT i din undervisning, eller du bruger Peer Instruction, vil vi klart anbefale dig at overveje at kombinere JiTT med Peer Instruction - måske endda i et Flipped Learning forløb.  

Kontakt os endelig for yderligere information.  

Referencer