Nyhedsbrev Maj 2023: Mundtlige gruppeeksamener

For nylig kunne en kollega fra et dansk universitet berette at 41% af alle ECTS på vedkommendes eget universitet i 2022 blev eksamineret med en eller anden form for hjemmeopgave. En lignende praksis gør sig givetvis gældende på andre danske universiteter. Alle eksamensformater har som bekendt styrker og svagheder, fordele og ulemper, men tilsammen komplementerer de hinanden. Det er derfor fornuftigt, når der i Eksamensbekendtgørelsens § 12 om eksamens- og prøveformer står: ”Uddannelsen skal omfatte en variation af eksamens- og prøveformer, der afspejler undervisningens indhold og arbejdsformer”. 

Skriftlige hjemmeopgaver bliver tydeligvis opfattet som et godt match i mange kontekster, men formatet har nævneværdige ulemper og svagheder. En af de store ulemper er gennemførligheden. Det er meget ressourcekrævende at bedømme større skriftlige produkter - særligt på store uddannelser. I nogle sammenhænge kan ressourcetrækket være direkte hæmmende for mulighederne for at levere og udvikle på undervisning. En af de allerstørste svagheder ved formatet er den manglende prøvesikkerhed, som gør det rigtig let at snyde og meget udfordrende at opdage og bekæmpe eksamenssnyd. Den teknologiske udvikling har medført at opgavebesvarelser let kan købes på internettet (contract cheating) eller udformes af gratis kunstig intelligens.

Hjemmeopgaven er stadig relevant som en læringsaktivitet, specielt hvis den følges op med formativ feedback fra underviser eller medstuderende, men måske er tiden kommet til at erstatte hjemmeopgaven som eksamensformat med andre mere sikre formater (fx skriftlige stedprøver eller mundtlige eksamener) i mange kontekster? I nogle sammenhænge kan det fx give god mening at erstatte en skriftlige hjemmeopgave med en mundtlige gruppeeksamen.

Mundtlig gruppeeksamination er kendetegnet ved mundtlige interaktioner mellem eksaminander og bedømmere. De kan involvere bedømmelser af mundtlige besvarelser af spørgsmål eller af fremlæggelser (fx præsentationer af synopser eller projekter). Men mundtlig gruppeeksamination kan også bestå i at bedømme eksaminanders interaktioner med andre eksaminander (fx i en debat- eller forhandlingssituation). I tabel 1 er nogle fordele ved mundtlige gruppeeksamener fremhævet.

Studerende er notorisk orienterede mod eksamen, så valget af et eksamensformat, som er kongruent med læringsmål og læringsaktiviteter i et kursus, kan ende med at have gavnlige ’washback’-effekter på deltagelsen i undervisningen og dermed på læringen. Det vil sandsynligvis opfattes som endnu mere meningsfyldt, relevant og forpligtende af mange studerende at møde op til fremmødeundervisning og deltage i gruppediskussioner, når man ved at faget afsluttes med eksamination af tilsvarende aktiviteter. I mange arbejdssammenhænge, er det også vigtigt for akademikere at kunne gøre sig gældende i mundtlige debatter eller i mundtlige forhandlingssituationer. Derfor kan eksamensformer som understøtter sådanne kompetencer også komplementere og styrke akademikeres employability.

Litteratur

• Buehler, M. J., & Schneider, L. U. (2009). Speak up! Oral examinations and political science. Journal of Political Science Education, 5(4), 315-331. 
• Joughin, G. (2010). A short guide to oral assessment. Leeds Met Press in association with University of Wollongong. 
• Sotiriadou, P., Logan, D., Daly, A., & Guest, R. (2020). The role of authentic assessment to preserve academic integrity and promote skill development and employability. Studies in Higher Education, 45(11), 2132-2148.