Nyhedsbrev april 2024:

Af Vibeke Damlund, vdamlund@sdu.dk, 22-03-2024

Meget af den forskning, der beskæftiger sig med vejledning og feedbackformer, retter fokus på vejledningssituationer og underviserens handlemuligheder. Dette med god grund, da det er underviseren, der har det som en del af sin professionelle rolle at tilbyde kvalificeret vejledning og feedback. Vi ved imidlertid også, at den formelle vejledning og feedback, som finder sted på universitetet, ikke altid fungerer, som man kunne ønske; underviseren oplever, at den studerende ikke bruger den feedback, der bliver givet til ret meget; den studerende oplever feedbacken som svært omsættelig og ønsker sig ofte konkrete anvisninger – og mere feedback i det hele taget.

Når vi som undervisere gør os umage med at give feedback, som lægger op til den studerendes egen refleksion i bestræbelse på at gøre den studerende ’self-directed’ og uafhængig af underviservurderinger, bliver det netop for lidt konkret for den studerende. Og det er et dilemma, for vi ved på den ene side, at det, der gør de studerende selvkørende og i stand til at vurdere egen akademisk formåen, er at give feedback på Proces- og Selvreguleringsniveau. På den anden side er det for krævende for mange af vores studerende, så de kalder på feedback på Opgaveniveau, hvilket vi ved ikke er særligt hensigtsmæssigt for de studerendes læringsmuligheder (Hattie & Timperley, 2007).

Et nyere forskningsprojekt er dykket ned i, hvordan studerende oplever feedback, og hvilke former for input, de bruger for at kvalificere deres forskellige produkter (Jensen, Bearmann & Boud, 2022). De finder, at studerende ofte oplever sig udsat og kritiseret, når de får formel feedback fx ved de aftalte vejledningsmøder.
Det er derimod ikke tilfældet, når de studerende taler om selv-initieret feedback. Her har de autonomi over, om de viser noget frem, hvilke konkrete elementer de ønsker input til, og de bestemmer også selv hvor, hvornår og hvordan de henvender sig til medstuderende, undervisere, gør brug af rubricks, gamle opgaver, og hvad der ellers måtte være af tilgængelige ressourcer. På den måde kan de dirigere feedbacken og meget specifikt rette den til deres konkrete behov.
Artiklen beskriver også, at studerende bruger tilfældig feedback i deres arbejde med at udarbejde eller kvalificere deres opgaver og præsentationer. Formen dækker over samtaler, de tilfældigvis overhører, diskussionsfora, de kommer i kontakt med, feedback, der gives til medstuderende, eller tekster, de tilfældigvis støder på. Det, der måtte fremstå relevant for et arbejde, de er i gang med, inddrages og kvalificerer deres læring og/eller præstation.

Disse nye blikke på, hvordan studerende oplever og bruger feedback, kalder på, at vi på uddannelserne overvejer, hvilke muligheder vi giver de studerende for at selv-initiere og tilfældigt ’støde ind i’ relevant feedback. Hvilke faglige ressourcer stiller vi til rådighed?
Hvilke muligheder er der for at støde på en faglig diskussion mellem ældre studerende eller ansatte? Opfordrer vi de studerende til at rette antennerne ud mod alt, der kan være relevant for deres projekt, eller hvad der ellers måtte optage dem – også det tilfældige? Der synes at være interessante tilføjelser til vores vanlige tænkning og praksisser vedrørende vejledning og feedback i Jensen, Bearmann & Boud’s forskningsresultater og potentielt nye veje at tilgå dilemmaet med vejledningsniveauer, hvis vi gør os umage?

På SDU’s kiropraktoruddannelse har de også blik for potentialet i at kvalificere deres vejledningspraksisser. Casper Nim, som er adjunkt ved SDU og har den klinisk koordinerende funktion på Rygcenter Syddanmark ved Sygehus Lillebælt, fortæller om et nyt projekt, de så småt er gået i gang med for at kvalificere den feedback, de 10. semesters kiropraktorstuderende får i løbet af deres 8-ugers klinikophold på rygcentret. Ønsket udspringer i bund og grund af, at man har fået tre gange så mange studerende som for 5 år siden. Det forøgede antal studerende har betydet ændringer i længden af klinikophold og deraf en øget opmærksomhed på, at de studerende får maximalt ud af den tid, de har til patientundersøgelser og til at få feedback på deres kliniske arbejde.
Feedback på kiropraktoruddannelsen forstås bl.a. som et meget betydende og vigtigt skridt henimod at gøre de studerende selvreflekterende og i sidste ende selvstændige med kompetencer til at kunne vurdere deres egne professionelle indsatser.
Casper Nim mener, at en vej henimod feedbacktilgange, der leder til selvstændighed, er at kvalificere de kliniske vejlederes feedback-metoder. I samarbejde med SDU UP har han planer om at udvikle et par korte self-paced kurser, som alle kliniske supervisorer skal igennem. Målet er dermed at sætte en fælles teoretisk forståelsesramme, udvikle et fælles vejledningsteoretisk sprog og kontinuerligt arbejde med at gøre feedbacken til de studerende endnu mere hensigtsmæssig. Kurserne kan forhåbentlig også bevidstgøre den enkelte supervisor om forskellige strategiers anvendelse i forskellige situationer. Praksis er på nuværende tidspunkt, at hver enkelt vejleder vejleder, som man finder mest hensigtsmæssigt. Det går som regel rigtig fint, men med et fælles teoretisk afsæt vil gruppen i fællesskab kunne udvikle og kvalificere den feedback, de studerende får, og opnå målet om kompetente, selvreflekterende og selvstændige kiropraktorer. Casper Nim og SDU UP har til mål at offentliggøre de self-paced kurser for alle regionale sygehuse, som superviserer SDUs prægradaute kliniske studerende (fx medicin, psykologi, farmakologi).

Skulle andre fagmiljøer have mod på at arbejde med at kvalificere feedbackpraksisser, står SDU UP gerne til rådighed.

Litteratur

Boud, D., and E. Molloy. 2013: “Rethinking Models of Feedback for Learning: The Challenge of Design.” Assessment & Evaluation in Higher Education

Hattie & Timperley 2007: The Power of Feedback

Lasse X Jensen, Margaret Bearman & David Boud, 2022: Feedback encounters: towards a framework for analysing and understanding feedback processes

Tegan Little, Phillip Dawson, David Boud & Joanna Tai, 2023: Can students’ feedback literacy be improved? A scoping review of interventions (https://udlguidelines.cast.org/engagement/effort-persistence/mastery-oriented-feedback/mastery-oriented-feedback-research)