To unge forskere forklarer: Vi gjorde banebrydende opdagelse ved et tilfælde
Deres forskningsprojekt gik først op i flammer. Men i asken fandt de to forskere ved et tilfælde noget, der førte til en banebrydende opdagelse om blodfortyndende medicin.
Tore B. Stage og Anton Pottegård fortæller:
Som unge, håbefulde og nyuddannede farmaceuter startede vi for 6-7 år siden som ph.d.-studerende på Syddansk Universitet.
Tore skulle lave kliniske forsøg for at undersøge, hvordan kroppen omdanner lægemidler. Antons projekt var mere vagt defineret. Noget med registerdata. Og noget med at se på forskellige aspekter af behandling med den blodfortyndende medicin warfarin.
Warfarin er et meget effektivt lægemiddel. Men det er også et af de farligste lægemidler, vi har. Det varierer nemlig meget, hvor meget warfarin den enkelte patient skal have. Og det varierer sågar også for den enkelte patient over tid.
Derfor skal behandlingen følges tæt for at undgå, at man enten får for meget (og derfor bløder) eller for lidt (og risikerer at få en blodprop).
Ville skabe mere viden om lægemidlers effekt
Sådanne udsving er selvsagt et stort problem for patienterne. Og det ønskede vi at skabe mere viden om. Vi havde nemlig data på cirka 7.000 patienters såkaldte 'INR'-tal. Det er et mål for graden af blodfortynding – jo højere tal desto tyndere blod.
For de samme patienter havde vi data på de recepter, de havde indløst på apoteket. Derfra burde det jo være en smal sag at afgøre, hvilke lægemidler, der fik INR-værdien til at enten stige eller falde. Troede vi.
Det endte dog med at tage seks år, før en konkret anbefaling nu er klar til patienterne. Og langt hen ad vejen opstod det alt sammen ved et tilfælde.