Mere involvering nedsætter børn og unges lægebehov i psykiske kriser
Unges brug af sundhedsydelser falder, når de behandles med den familievenlige intervention Åben Dialog. Det viser ny forskning fra SDU og University of Sydney.
For første gang viser forskning, at den oprindeligt finske Åben Dialog-tilgang kan reducere børn og unges brug af sundhedsydelser. Et registerstudie inkluderede mere end 500 børn og unge, der havde søgt hjælp i Børne- og Ungepsykiatrien i Region Syddanmark og viste både kortsigtede og langsigtede effekter på brugen af sundheds- og sociale ydelser.
-Det giver intuitiv mening at hjælpe familier med at håndtere deres problemer, før de bliver uoverkommeligt store, og der opstår et behov for akut og omfattende medicinsk behandling. Studiet undersøger, om en tidlig familievenlig intervention kan reducere de unges behov for sundhedsydelser på lang sigt, siger Niels Buus, professor på University of Sydney og adjungeret professor på SDU.
I Region Syddanmark har den finske Åben Dialog-tilgang været anvendt som en tilgang til at støtte familier siden 2007.
Færre lægebesøg og akutte kontakter
Studiet publiceret i International Journal of Nursing Studies viser, at modtagerne af Åben Dialog havde signifikant færre akut-psykiatriske kontakter (fra 79 % til 52 %) og signifikant mindre brug af egen læge (fra 10 % til 15 %) gennem en 10-årig opfølgning.
Mød forskeren
Niels Buus er professor på University of Sidney og adjungeret professor tilknyttet Institut for Regional Sundhedsforskning på SDU
”Der er en betydelig langvarig reduktion af de unges forbrug af sundhedsydelser
Der var ingen signifikant reduktion i antallet af indlæggelser på psykiatrisk hospital eller i antallet af indlæggelsesdage, og modtagerne af Åben Dialog havde flere ambulante kontakter efter et år (24 %) i forhold til sammenligningsgruppen, men ikke ved de efterfølgende målinger.
- Resultaterne viser, at der på kort sigt er en omkostning ved at tilbyde Åben Dialog, men at der er en betydelig langvarig reduktion af de unges forbrug af sundhedsydelser, mener Niels Buus.
Hjælper både patient og familie
Åben Dialog er udviklet i Finland siden 1980erne og har nu spredt sig til det meste af verden som et humanistisk alternativ til konventionel psykiatrisk behandling. Tilgangen er fleksibel og sigter mod at imødekomme behovene hos en kriseramt person og vedkommendes familie.
I stedet for en konventionel medicinsk tilgang med et stort fokus på det enkelte individ og på medicin er der i Åben Dialog en systematisk involvering af personen og vedkommendes sociale netværk i psykoterapi og behandlingsplanlægning og en tilbageholdenhed i forhold til brugen af psykofarmaka. Målet er en behovstilpasset og samarbejdende tilgang til at hjælpe familier med at håndtere deres problemstillinger.
-Arbejdet med Åben Dialog kan nogle gange være en udfordring for sundhedsansatte, da man må opgive sin rolle som ”den vidende ekspert” og erkende, at familien er ekspert i eget liv, siger ledende overlæge Klaus Müller-Nielsen fra Børne- og Ungepsykiatrien i Region Syddanmark.
Imponerende langtidseffekter
Åben Dialog er ifølge forskere og fagfolk en lovende tilgang i psykiatrien, men hidtil har der kun været meget få studier, der evaluerede tilgangens effekt. Dette studie omfattede 503 unge mennesker, der søgte hjælp i børne- og ungepsykiatrien og modtog en kortvarig Åben Dialog-indsats (gennemsnitligt 3-4 netværksmøder) og en sammenligningsgruppe med børn og unge fra andre jyske regioner, som modtog konventionel behandling.
I nationale, administrative registre var det muligt at følge og sammenligne de to grupper, Åben Dialog og konventionel behandling, i op til 10 år.
-Disse fund danner grundlaget for at overveje Åben Dialog som en tidlig indsats til unge mennesker og deres familier. Omfanget af indsatsen var relativt beskedent, så det var overraskende og imponerende at iagttage de betydelige langtidseffekter, konkluderer Niels Buus.
Fakta:
”The association between Open Dialogue to young Danes in acute psychiatric crisis and their use of health care and social services: A retrospective register-based cohort study”
Niels Buus, Elise Kragh Jacobsen, Anders Bo Bojesen, Aida Bikic, Jørgen Aagaard, og Annette Erlangsen
Studiet blev delvist finansieret af Psykiatriens Forskningsfond i Region Syddanmark. Grant Family Charitable Trust og Michael Crouch Family Trust’ støtter, Centre for Family-Based Mental Health Care, St. Vincent’s Hospitals Sydney.