7,4 mio. til forskning i kræftbehandlingen af ældre
Eliteforskningscenteret AgeCare har fået 7,4 mio. kroner til at forske i bedre kræftbehandling af ældre.
Over halvdelen af alle danske kræftpatienter er over 70 år, og antallet stiger de kommende år. Det giver særlige udfordringer i kræftbehandlingen, fordi ældre kræftpatienter typisk er mere svækkede end de yngre patienter, som behandlingen ofte er afprøvet på. Samtidig lider de ældre kræftpatienter også ofte af andre sygdomme ved siden af kræften.
Derfor forsker eliteforskningscenteret AgeCare på OUH i, hvordan man kan sikre de ældre kræftpatienter en bedre behandling - et arbejde, som eliteforskningscenteret nu har fået i alt 7,4 mio. til fra Kræftens Bekæmpelses Knæk Cancer-indsamling i år.
Pengene bidrager til finansiering af tre forskningsprojekter. Første projekt vil afdække gevinster ved at optimere de ældre kræftpatienters almene tilstand inden man begynder med kræftbehandlingen. I andet projekt fokuseres på, hvad der er de væsentligste faktorer til at sikre den optimale strålebehandling for ældre lungekræftpatienter. I tredje projekt undersøges det, hvordan man bedst yder åndelig omsorg for ældre kræftpatienter.
Elite-forskning målrettet ældre kræftpatienter
Eliteforskningscenteret AgeCare blev etableret i 2014 som et højt specialiseret forskningscenter, der forsker målrettet i behandlingen og støttende pleje af ældre kræftpatienter.
- Vi har med eliteforskningscentret opbygget et stærkt netværk af ekspertise inden for netop kræftbehandlingen af ældre, og det gør, at vi får en stærkere og mere sammenhængende forskning inden for feltet, siger Henrik Ditzel, der er professor på Institut for Molekylær Medicin og leder af elitecenteret.
Han fortsætter:
- Vores opnåede forskningsresultater bliver også bemærket national og internationalt og gør det muligt at tiltrække eksterne forskningsmidler, som her, hvor vi har fået en stor del af puljen fra Knæk Cancer til netop de ældre kræftpatienter. Det viser, at OUH’s generelle satsning med at samle ekspertisen og forskningen i eliteforskningscentre giver pote.
De 7,4 mio. kroner går til de tre forskningsprojekter:
- Kan kræftpatienten over 70 år tåle behandlingen?
Det er svært for kræftlægerne at vurdere, om deres ældre kræftpatienter kan tåle behandlingen. Derfor afprøver forskerne i en ny metode, der kan afgøre, hvem der er friske nok til at tåle kræftbehandling, og hvem der skal have en anden eller mildere behandling.
- Målet er, at vi bliver meget bedre til at vurdere ældre kræftpatienter og hvilken kræftbehandling, de bedst kan tåle. Vi håber, at resultaterne kan danne baggrund for at udgive de første nationale retningslinjer for vurdering af ældre kræftpatienter forklarer professor Henrik Ditzel, som sammen med sin forskningsgruppe har fået 3,6 mio. kroner til forskningsprojektet.
- Optimal strålebehandling til ældre lungekræftpatienter
Patienter med lungekræft bliver typisk behandlet med operation, men de færreste ældre patienter med lungekræft har denne mulighed. Det skyldes, at ældre lungekræftpatienter ofte også har en række andre sygdomme, som gør, at de ikke kan tåle at blive opereret. Derfor bliver de typisk behandlet med strålebehandling.
- Vi vil have mere viden om, hvordan strålebehandling virker på netop de ældre lungekræftpatienter, så vi i fremtiden kan justere behandlingen, og patienterne kan leve længere og opleve højere livskvalitet, forklarer professor og overlæge Olfred Hansen, som sammen med sin forskningsgruppe har fået 2,5 mio. kroner til forskningsprojektet.
- Eksistentielle og åndelige behov hos ældre kræftpatienter
Sundhedsstyrelsen har i flere af deres anbefalinger og retningslinjer lagt vægt på, at patienterne udover fysisk og psykosocial omsorg også skal have eksistentiel og åndelig omsorg. Men forskningen viser, at der er store barrierer, der forhindrer, at det sker.
- Der mangler en grundlæggende undersøgelse af ældre, danske kræftpatienters eksistentielle og åndelige behov. Forskningsprojektet her vil kunne give sundhedsprofessionelle en større viden om deres ældre kræftpatienters behov og hjælpe dem med at drage mere omsorg for patienterne, siger professor Niels Christian Hvidt, som har fået 1,3 mio. kroner til forskningsprojektet.