Fra forskning til klinik - en flertrinsraket med lang tændingstid
Forskerne vil gerne levere resultater på kort tid, så patienterne hurtigt får gavn af nye landvindinger. Men bag mange ’opdagelser’ ligger der års forarbejde og ofte et tæt samarbejde på tværs af kontinenter. Et aktuelt eksempel fra det virkelige liv handler om forskning i skader på diabetikeres blodkar.
Det begynder langt fra Odense. Christian Rask-Madsen, forsker ved Harvard Medical School i Boston, er sammen med sit forskerteam på Joslin Diabetes Center i gang med forsøg på mus. Teamet vil finde ud af, hvorfor både små og store blodkar hos diabetikere tager skade. De ved, at sukkersyge er dårligt for karrene, og de har en forventning om, at årsagen er, at insulin ikke virker på celleniveau. Spørgsmålet er altså, om problemet kan skyldes fejl i cellernes signalveje på grund af manglende insulineffekt? Dyre- og celleforsøg tyder på det, og Rask-Madsens resultater peger på en specifik molekylær dysfunktion i proteinet CITED2. Men gælder det også hos mennesker med diabetes?
Den danske forbindelse
Og det er præcis i den forbindelse, Rask-Madsen for seks år siden tager fat i sin forskerkollega på Eliteforskningscentret CIMA, OUH og SDU; professor Lars Melholt Rasmussen:
– Også vi ønskede svar på, hvorfor diabetikere udvikler forandringer i bl.a. hjerte, nyrer og ben via dysfunktionelle kar. Og det, vi blandt andet har bidraget med, var at levere materiale fra en arterie-biobank, så eksperimentelle resultater fra USA kunne sammenholdes med undersøgelser af kar fra mennesker. Resultatet viste, at proteinet også er ændret hos diabetespatienter.
Efter flere års studier har forskerne i august måned offentliggjort deres første artikel om CITED2 i tidsskriftet Diabetes.
Lang vej endnu
– Indtil nu tyder det på, at vi i fællesskab har fundet et godt bud på proteinets betydning for produktionen af nye kar, og det baner vej for videre forskning i en metode eller et medikament, der kan reparere skaderne, forklarer Lars Melholt Rasmussen, der samtidig må konstatere, at der er lang vej endnu.
– Vi har taget de første spæde skridt til noget, som vi håber, bliver brugbart i klinikken – eller med andre ord vil gøre livet lettere for patienter med diabetes. Vi har taget projektet et stykke af vejen og gjort det, vi er gode til. Og så må andre tage over herfra.
Konsekvensen af ødelagte kar
Hvis den lange vej til klinikken er succesfuld, vil konsekvensen være, at diabetikere eksempelvis ikke længere risikerer at få svær hjertesygdom efter en blodprop i hjertet.
– Til den tid, og hvis den videre forskning peger i den retning, vil vi måske kunne forhindre pumpesvigt i hjertet og forhåbentligt også undgå sår og dårligt kredsløb, der hos nogle diabetespatienter kan medføre amputation af fødder eller ben.
Tålmodighedskrævende samarbejde
Lars Melholt Rasmussen understreger, at projektet er et godt eksempel på translationel forskning, altså forskning som bygger bro mellem basale celle- og dyre-eksperimentelle studier på den ene side og undersøgelser af patienter på den anden. Makkerskabet med forskerne i Boston er også et udmærket eksempel på, hvordan internationale forbindelser kan gavne forskere på OUH.
Som led i samarbejdet har en af OUH’s ph.d.-studerende, Ditte Sørensen arbejdet i Boston i to år som en del af det forskerteam, som udførte de basale eksperimenter. Hun er hjemme igen med bagagen fuld af kompetencer og viden, som nu kommer forskerne i Odense til gode, siger Lars Melholt Rasmussen.
– Det er tålmodighedskrævende at opbygge og gennemføre fælles internationale projekter, men det er vigtigt, at vi investerer i det. Og jeg er sikker på, at der kommer flere spændende resultater ud af samarbejdet med de højt profilerede amerikanske forskerteams.
FAKTA:
Link til artikel i Diabetes her https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27561725
Link til pressemeddelelse fra Joslin klinikken i Boston
http://www.joslin.org/news/Finding-new-targets-to-treat-vascular-damage.html