Obduktioner kan afløses af scanninger i retsmedicinen
Peter Mygind Leth, speciallæge ved Institut for Retsmedicin, Syddansk Universitet, forsvarer i dag sin doktordisputats med titlen ”Computed tomography in forensic medicine”.
Danmark var et af de første lande, som indførte computertomografi (CT) ved retsmedicinske undersøgelser af afdøde mennesker. Metoden er nu undersøgt videnskabeligt i en doktordisputats af Peter Mygind Leth.
CT er en avanceret røntgenundersøgelse, som kan give tværsnitsbilleder og tredimensionelle billeder af kroppens indre strukturer. Metoden udgør et værdifuldt supplement til den traditionelle obduktion, og vil med tiden måske kunne erstatte nogle obduktioner.
Ved en obduktion præsenteres resultaterne i en rapport med fotografier, men ved CT opnås digital information fra hele kroppen. Disse digitale data kan let gemmes, kopieres og sendes, hvorved dokumentation af det fundne, kvalitetskontrol og fornyet vurdering ved en anden ekspert lettes.
CT kan forbedre undersøgelseskvaliteten i mange retsmedicinske sager, for eksempel ved skuddrab, hvor projektilet hurtigt kan findes og skudbanen synliggøres. Ved trafikdræbte opnås et overblik over kvæstelserne, så det lettere kan afgøres, hvordan de kan være opstået. CT giver også mulighed for at undersøge områder af kroppen, som er svært tilgængelig for dissektion, som for eksempel ansigtsskelettet og halsrygsøjlen, og er obduktionen overlegen ved påvisning af abnorme luftansamlinger i en punkteret lungesæk eller i blodkarrene hos en person, som er omkommet ved dykning.
Mindst 15 procent af de retsmedicinske obduktioner vil kunne erstattes af CT, som ved ligsynet vil kunne anvendes som screeningsmetode til afgørelse af, om en obduktion er nødvendig.
CT er bedst til at påvise traumatiske forandringer som for eksempel knoglebrud, medens visse sygdomsforandringer, for eksempel i hjertets kranspulsårer, ikke kan påvises. Det skyldes, at afdøde mennesker ikke har en blodcirkulation, så derfor kan man ikke uden videre anvende de røntgenkontrastmidler, som indsprøjtes i blodbanen hos levende patienter.
For at løse dette problem præsenteres i afhandlingen en metode til injektion af røntgenkontrast i kranspulsårene efter døden.
Afhandlingen indeholder også en undersøgelse af den diagnostiske forskel mellem en røntgenlæge og en retsmediciner (interobservatør-variationen). Det konkluderes, at viden om både radiologi og retsmedicin er nødvendig for optimal vurdering af retsmedicinske CT-billeder. Afhandlingen dokumenterer styrkerne og svaghederne ved CT, og angiver derved retningslinjerne for den videre udvikling af CT anvendt til retsmedicinske formål.