På vej mod bedre behandling af hjernekræft

Den hyppigste og mest ondartede type hjernekræft – glioblastom - er den kræftform, som koster flest leveår hos patienterne. I gennemsnit lever de blot 14 måneder efter, diagnosen er stillet. Kræftceller i hjernen spreder sig hurtigere end kræftceller i resten af kroppen, og den traditionelle behandling med kirurgi, stråler og kemoterapi har ikke samme gode effekt. Derfor er der verden over stor fokus på at forstå sygdommen bedre for at kunne udvikle en effektiv behandling.

Immunceller samarbejder med kræftceller

Bjarne Winther Kristensen, professor i klinisk patologi på SDU og klinisk overlæge på OUH er i gang med et stort forskningsprojekt, hvor han i samarbejde med både kolleger fra andre afdelinger på OUH og internationale eksperter fra andre universiteter forsøger at identificere vigtige mekanismer mellem immunceller og kræftceller. Formålet er at blokere deres uønskede samarbejde, fordi netop det får tumorerne til at vokse.

Kræftceller er omgivet af en stor mængde immunceller. Immuncellerne er egentlig kroppens eget forsvarsværk, men når kræftcellerne forsøges udslettet med kemoterapi, skifter immuncellerne så at sige side og beskytter i stedet kræftcellerne mod kemoterapien. Derfor er immuncellerne et oplagt mål for fremtidig behandling.

Bjarne Winther Kristensen er sammen med sin forskningsgruppe nået så langt i projektet, at det er bekræftet, at immunceller fra mus hindrer kemoterapien i at nå kræftcellerne.
– Man kan sige, at immuncellerne bliver kidnappet af kræftcellerne til at kæmpe mod behandlingen. Vi håber på at kunne identificere de molekyler, der forårsager den ødelæggende kommunikation mellem kræftceller og immunceller, så vi kan forhindre denne kidnapning i at finde sted, forklarer Bjarne Winther Kristensen.
– Kan vi det, er der grundlag for en helt ny behandlingsstrategi over for hjernekræft.

Humane celler vidner om virkeligheden

En vigtig del af projektet er at dyrke humane immunceller i laboratoriet. Immunceller fra patienter vil nemlig give forskerne mulighed for at vurdere, hvilke immunceller, blokeringen af signaler virker på, og hvilke patienter, der vil have gavn af denne form for behandling.
– Det er unikt, at vi har både kræftceller og immunceller fra patienter. Og derfor oplever vi stor interesse fra vores kolleger for at få det her til at lykkes. På den måde samarbejder vi om at skabe de bedst mulige betingelser for forskningen.
– Vi kender meget til kræftceller, men ikke så meget til immunceller. Her har vi et tæt samarbejde med stærke kræfter fra andre afdelinger, blandt andet neurobiologerne Bente Finsen og Kate Lambertsen fra Institut for Molekylær Medicin. Vi samarbejder desuden med Cleveland Clinic i USA, som er førende på verdensplan, når det gælder forskning i kræftstamceller på molekylært niveau, forklarer Bjarne Winther Kristensen.

Ny behandling tager tid

Perspektiverne i projektet er ambitiøse og klare: At finde en behandlingsstrategi, som kan hæmme immuncellerne. Først skal cellerne identificeres, og deres signalveje til kræftcellerne klarlægges. Derefter skal forskellige behandlingsstrategier afprøves i laboratoriet og i dyremodeller. Det vil kunne bane vejen for afprøvning på patienter.
– Som så meget anden grundforskning, tager det tid. Men vi har i vores forskningsenhed den store fordel, at vi er tæt på patienterne, lige som der er kort vej fra laboratorie til klinik – og omvendt. Så vi ved, hvad der er brug for. Og vi sætter alt ind for at kunne give patienterne den bedste og mest effektive behandling.
Projektet har netop modtaget 2,5 mio.kr. fra Det Frie Forskningsråd til arbejdet.

FAKTA
Projektet omhandler den form for hjernekræft, der kaldes malignt – ondartet - gliom – nærmere betegnet glioblastom.
En glioblastom er en type af tumor, der stammer fra gliaceller i hjernen eller rygmarven.
Omkring 300 patienter rammes af glioblastom årligt i Danmark.
Cirka 1000 rammes hvert år i Danmark af andre former for tumorer i hjernen.
Sygdommen findes i alle aldersgrupper, også hos børn, med stigende forekomst efter 30-årsalderen.