Skip to main content
Sundhedsadfærd

Ældres alkoholvaner giver hovedbrud i ældreplejen

Nutidens ældre drikker mere end tidligere generationer, og det øger risikoen for misbrug, sundhedsproblemer og skaber store udfordringer i ældreplejen. Nu skal filosoffer og alkoholforskere fra SDU hjælpe plejehjem og hjemmepleje i Vejle Kommune med de tabuiserede problemer.

Af Susan Grønbech Kongpetsak, suko@sdu.dk

Ældres alkoholforbrug er et stort, overset og voksende problem i hjemmeplejen og på plejecentre, for tidens og de kommende årgange af ældre har et langt mere frisindet forhold til alkohol og andre fornøjelser end tidligere generationer.

Alkohol hører i dag med til et frit og muntert liv, selv når man er kommet på plejehjem.

Men et højt og regelmæssigt alkoholforbrug er en særlig sundhedsmæssig udfordring, når man er oppe i årene. Ældre får ofte en højere promille af at drikke alkohol pga. mindre vand i kroppen, det øger bl.a. risikoen for faldulykker. Alkohol øger risikoen for kræft. Meget medicin, som ældre får ordineret, interagerer uhensigtsmæssigt med alkohol.

Endelig øges risikoen for afhængighed og misbrug, hvis ældre med stort forbrug øger indtaget i tilfælde af de mister en ægtefælle, bliver plejekrævende eller på anden måde har det svært i livet.

Ingen hjemmel til at gribe ind

 I dag er 10-15 procent  af dem, der er i alkoholbehandling, over 60 år. Tidligere var kun et par procent ældre i alkoholbehandling.

Og alkoholudfordringerne flytter altså med ind på plejecentre og i hjemmeplejen og koster hovedbrud dér. Selvom det er mere sundhedsskadeligt for ældre end andre befolkningsgrupper at drikke for meget, har plejepersonalet nemlig ikke hjemmel til at gribe ind.

De ældre har ret til at bestemme selv i deres (sidste) hjem.

- Vi har beboere, som drikker til den gode side, og nogle gange kommer derud, hvor de får gjort nogle ting, som de fortryder, men vi har ikke retshjemmel til at sige: ”Det må du ikke”. Men man kan altså ikke købe snaps i vores café længere, så ryger der simpelthen alt for store mængder ned på kort tid, fortæller Helle Wittig, der leder plejecentret Bakkegården i Vejle Kommune, og fortsætter:

- Overordnet arbejder vi på at sætte noget andet i stedet for alkoholen, hvis der er problemer med kedsomhed. Det er vigtigt for os at støtte beboerne til at leve et værdigt liv og hjælpe med til, at de drikker i mængder, så de stadig ved, hvad der er op og ned og selv kan gå på toilettet. De helt store udfordringer er i hjemmeplejen, hvor det er sværere for den ældre at få øje på alternativer.

 

Tabuerne frem i lyset

Professor og filosof Søren Harnow Klausen fra SDU og et hold af filosoffer, alkoholforskere m. fl. indleder nu et forskningssamarbejde med Vejle Kommune om alkoholproblematikkerne i ældreplejen.

-I ældreplejen, vi samarbejder med, findes der ikke retningslinjer omkring alkohol, det klarer man skønsmæssigt. Ofte reagerer personalet alene ud fra deres følelser, og man ender med at lade stå til, fordi man ikke ved, hvad man kan eller skal, siger han.

 Projektet kortlægger de tabuiserede problematikker omkring ældre og alkohol blandt plejepersonale, ældre og pårørende både på plejecentre og i hjemmeplejen i kommunen.

Og dernæst bruges filosofiske metoder og teorier til at udvikle alkoholpolitikker og retningslinjer for den svære samtale om alkohol i ældreplejen.

Filosofien ud at arbejde

Professor Søren Harnow Klausen glæder sig til at få filosofien ud at arbejde i virkeligheden på en ny måde.

- Ældreplejen står overfor et komplekst etisk problem omkring ældre og alkohol, hvor vi filosoffer har noget at byde på, fordi problemstillingen kræver filosofisk grundforskning.

-  I andre sundheds- og velfærdsspørgsmål såsom aktiv dødshjælp ender etiske overvejelser ofte med at være ja-nej-problemstillinger. Men det her er noget andet, for vi skal ikke til at forbyde alkohol i ældreplejen, men jo heller ikke gå den modsatte vej, siger Søren Harnow Klausen og forklarer nærmere:

- Vores bud på forbedret praksis omkring alkohol i ældreplejen er en såkaldt procesorienteret værdifilosofi, der kan bidrage til at træne personalet i at håndtere følelser og værdikonflikter på en struktureret måde.

- Centralt står en afklaring af, hvad ældrevelfærd egentlig er? For vores sædvanlige begreber om det gode liv og velfærd, der bl.a. kredser om blomstring og at udfolde sig gennem projekter passer ikke rigtig til en 85-årig. Det gode ældreliv har nogle andre værdier og dimensioner, og dem skal vi have kortlagt som del af projektet. 

Kulturbærer af det gode liv

Også projektdirektør Anette Søgaard Nielsen fra SDU og Region Syddanmarks forskningsenhed for klinisk alkoholforskning ser frem til det tværfaglige samarbejde med Vejle Kommune.

- Alkohol skaber nogle store dilemmaer, som det er helt afgørende at arbejde tværfagligt med. Selvom et stort forbrug af alkohol kan gøre ældres liv kompliceret på alle mulige måder, så vil mange gå meget langt for ikke at skulle undvære alkohol, fordi den er en stærk kulturbærer af det gode liv i det danske samfund.

- Derfor er det dybt interessant, at vi i dette projekt inddrager kulturelle, filosofiske, sundhedsmæssige og psykologiske fagligheder og prøver at sætte ind, før tingene bliver alt for komplicerede både for ældre, plejepersonale og pårørende, siger hun.

 

 

 

Ældre og alkohol

Projektet ”Ældrevelfærd og alkohol – en vanskelig cocktail”, der løber over de næste tre år, er et samarbejde mellem SDU og Vejle Kommune. Projektet har netop fået 5 mio. kr. i støttet af Velux Fonden.

Redaktionen afsluttet: 08.02.2018