Nyhedsbrev om studievalg og ingeniøruddannelserne
Bare rolig, vi sender intet spam, kun nyheder, indblik og informationer om ingeniøruddannelserne og studievalg på Syddansk Universitet.
Skal du nå at besøge ingeniøruddannelserne inden kvote 1 og sommerferien rammer?
Eksamensperioden er så småt gået i gang , derfor kan vi desværre ikke tilbyde et ordinært studerende for en dag besøg. MEN fredag den. 24. maj kl. 14-16 er der en helt særlig mulighed for at nå et fysisk besøg på Det Tekniske Fakultet i Odense.
Vi åbner dørene og inviterer til et fællesevent, hvor der vil være en studievejleder og ingeniørstuderende til stede.
Program:
13.45-14:00: Ankomst v. Moseskovvej 67
14.00-14.30: Velkomst og generel info om ingeniøruddannelserne
14.30-15.30: Snak med ingeniørstuderende (fra den eller de studier som du er nysgerrig på)
15.30-16.00: Rundvisning på Det Tekniske Fakultet med studerende
Tak for i dag.
Kontakt Mette Qvarfot på mhoy@tek.sdu.dk, hvis du ønsker at deltage.
Tilmeldingsfrist er den 22. maj kl. 12.00.
-
Eller du beholder faktisk dine egne sko på og går ved siden af en ingeniørstuderende, der vil give dig en 1:1 oplevelse af, hvordan en dag ser ud som ingeniørstuderende.
Du følges med en studerende til undervisning, projektarbejde og andre faglige aktiviteter. Du får mulighed for at se undervisningslokaler, laboratorier, kantiner, projektrum – alle de faciliteter, der danner rammerne for livet som ingeniørstuderende. Og undervejs kan du selvfølgelig stille alle de spørgsmål, du vil.
Besøget kan tilpasses efter dine ønsker og interesser i samarbejde med den eller de ingeniørstuderende, du besøger. Du kan vælge at besøge 1-2 af vores uddannelser pr. besøg, og hvis én dag ikke er nok, er du velkommen til at komme tilbage igen. Tilmeld dig her!
Du aftaler selv en dato med den/de studerende, du følges med. Vi forsøger at kontakte dig inden for syv dage efter, at du har indsendt din tilmelding. I nogle tilfælde kan tiden dog glide. Du er altid velkommen til at ringe.
Undervisning og projektarbejde foregår i perioderne start februar-start maj og start september-start december. Vi forsøger derfor at undgå at koordinere besøg i mellemperioderne, hvor undervisningen er afsluttet og eksamensperioderne fylder. Men du er altid velkommen til at kontakte os.
Vi vil glæde os til at tage imod dig.
Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på tlf. 6550 7444 eller brobygning@tek.sdu.dk.
Sidst opdateret: 17.05.2024