Skip to main content
DA / EN

Center for Energy Informatics på besøg i USA.

I disse dage gæster en gruppe på 12 fra Center for Energy Informatics vores amerikanske partnere i COORDICY projektet.

Tre af centrets ph.d. studerende samt en postdoc er allerede på udvekslingsophold i USA hos vores partnere i COORDICY projektet. I disse dage har de fået følgeskab af yderligere 8 forskere fra centret.

 Gennem det ugelange besøg vil der blive rig mulighed for at diskutere resultater og det fremadrettede arbejde i projektet gennem en lang række møder og demonstrationer. Derudover afholdes der d. 1. juni en fælles workshop, hvor både Center for Energy Informatics, UC Berkeley, Lawrence Berkeley National Laboratory, Nasa Ames og Innovation Center Denmark deltager. Workshoppen har to sessioner med følgende temaer:

- Closing the Energy Performance Gap in Energy-Efficient Public and Commercial Buildings

- Advancing Energy Performance by Increasing Building’s Intelligence Quotient

COORDICY projektet er støttet af Innovationsfonden og strækker sig fra d. 1. marts 2015 til d. 28. februar 2019. Læs mere om COORDICY projektet.

Redaktionen afsluttet: 30.05.2017