Menu

Projektmesterskabet - forskerfight for folkeskoler

Projektmesterskabet er en konkurrence for elever fra 7.-8. klasse i grundskolen. Eleverne fra 8. klasse præsenterer deres projektarbejde for et panel af vaskeægte forskere. Eleverne fra 7. klasse er med som publikum og forberedelse til næste år, hvor de skal på scenen.

Professorerne udvælger fem finalister blandt et hav af spændende skoleprojekter, som eleverne har arbejdet med hjemme på skolen. Elevernes projekter kan f.eks. handle om sprog, politik, integration, historie, innovation, klima og miljø.

Konkurrencen foregår torsdag den 26. april 2018 kl. 10-14, hvor finalisterne skal på scenen i Koncertsalen på Alsion, SDU Sønderborg, og fremlægge deres arbejde.

Med sig på scenen har eleverne den folkekære skuespiller og komiker Niels Olsen, der fører finalister, gæster og dommere gennem finalen.

Tilmelding til konkurrencen
Tilmelding til konkurrencen er slut, men kan lærere fortsat melde klasser til som publikum indtil 16. april 2018. For yderligere information om Projektmesterskabet samt tilmelding, se Invitation til Projektmesterskabet.


Dommerpris og Publikumspris
Der uddeles en Dommerprisen, til det projekt, dommerpanelet kårer som bedst. Derudover er der en Publikumspris, som alle elever i publikum stemmer hjem via sms. Der er præmier til vinderne af Dommerprisen og Publikumsprisen.

Projektmesterskabet afholdes som del af Forskningens Døgn og er arrangeret i samarbejde med House of Science – science, innovations og uddannelsesnetværk i Sønderborg Kommune. Se film fra Projektmesterskabet 2016.

 


Tilbudstype Undervisningsforløb
Hvor Koncertsalen, SDU Campus Sønderborg
Varighed En dag samt forberedelse

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies