Kære alle sammen,
Det er sjældent, at man som den øverste ansvarlige i en organisation med glæde konstaterer, at der er gået kage i virksomheden.
Men det er præcis, hvad jeg gør i dag. For lige nu sidder alle, der har tid, og spiser fødselsdagskage for at fejre, at universitetet fylder 50 år.
I Slagelse har I lagkage på bordet. I Sønderborg spiser I Dannebrogskage. På Campus Kolding har I ikke mindre end fire forskellige kager at vælge imellem. Og i København, Esbjerg og Odense står den på brunsviger.
I alt er der købt mere end 11.000 stykker kage. Så jeg tror godt, at I må tage to stykker, og nyde dem mens vil jeg sige nogle få ord.
Da det hele begyndte i 1966
Først vil jeg tage jer med på en hurtig tur tilbage til 1966, hvor det hele begyndte.
Det år hittede Frank Sinatra med ”Strangers In the Night”. I USA kæmpede præsident Johnson to krige – en i Vietnam og en i rummet, hvor det gjaldt om at komme først til månen. I England vandt hjemmeholdet VM i fodbold efter en finalesejr over Vesttyskland.
Herhjemme blev P-pillen frigivet, og arbejdstiden gik fra 45 til 44 timer.
Flere tog studentereksamen
De store årgange fra 1940’erne søgte fra landet mod byerne, og i 1965 var andelen af 20-årige, der tog en studentereksamen, vokset til 10 procent. Samtidigt begyndte flere piger at melde sig på uddannelsesmarkedet.
Det var på den baggrund, at politikerne besluttede, at der skulle opføres et tredje universitet, og at det skulle ligge i Odense.
Så kære fødselar, du var et ønskebarn. Alligevel oplevede du i dine første år en vis modgang.
Lav fødselsvægt
Du havde en lav fødselsvægt. Ved den officielle indvielse for præcis 50 år siden var der således kun indskrevet 180 studerende.
Og som i mange andre familier var der nok også lidt søskendejalousi. Du måtte tåle en del drillerier fra dine to store søskende: Den gamle dame i København og brumbassen fra Århus.
Sammenlignet med dem fyldte du jo heller ikke meget. Din lærer- og forskerstab talte 12 professorer og 25 andre undervisere. Hvis hele administrationen ville holde stormøde, kunne de klare sig med 16 stole.
Det blev ikke nemmere af, at du indimellem havde svært ved at tiltrække kvalificerede undervisere.
Da du blev besat
Men du lod dig aldrig slå ud – heller ikke, da du nogle år senere oplevede at blive besat. I foråret 1977 indtog en gruppe studerende dine administrationslokaler i en sympati-aktion med deres medstuderende på Roskilde Universitetscenter. Dér havde regeringen nemlig planer om at nedlægge den samfundsvidenskabelige basisuddannelse.
I tre dage boede omkring 50 studerende i administrationslokalerne i Odense, men deres besættelse sluttede imidlertid brat. Klokken 6.30 om morgenen mødte den handlekraftige rektor Aage Trommer op sammen med ordensmagten, og den indtrængende befrielsesstyrke trak de søvndrukne besættere ud af soveposerne og sendte dem ud i den friske morgenluft.
Den største krise i dine unge år oplevede du imidlertid nok i 1988, da et spareudvalg under ministeriet foreslog at afvikle lægeuddannelsen i Odense.
I voksealderen
Den idé blev heldigvis ikke til noget, og langsomt voksede du dig større, indtil du i 1998 tog det afgørende ryk og med en fusion blev til SDU.
Nu var du for alvor kommet i voksealderen, og i 2006 fusionerede du med Ingeniørskolen Odense Teknikum. Året efter blev Campus Slagelse etableret, ligesom Statens Institut for Folkesundhed også blev en del af familien.
I dag breder du dig fra København til Sønderborg, og det er ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt du er stor nok. Nu skal du blot blive ved med at gøre dig umage, så du fortsat kan være blandt de bedste i din klasse. Du behøver ikke at være et dydsmønster, men du skal interessere dig for, at andre i samfundet får gavn af din viden.
Vi passer på dig
Og hvis du indimellem bliver lidt nervøs over alle de krav, du skal leve op til, kan jeg trøste dig med, at du er omgivet af ansatte og studerende, som kun vil dig det bedste.
Hver dag møder de ind på kontorer, laboratorier, undervisningslokaler og andre steder og yder en kæmpe indsats for, at det skal gå dig godt.
Det synes jeg, at både du og jeg skal takke dem for.
Citat fra 1966
Jeg vil slutte min tale med at citere universitetets gamle administrator Bengt Bengtson. I et interview med Fyens Stiftstidende den 15. september 1966 sagde han:
”Vi ved, at landets øjne vil hvile på Odense Universitet i de kommende år, og at man vil forvente sig en del af, hvilke nye løsninger vi vil komme frem til. Vi har i Odense de bedste muligheder for virkeligt at skabe de studerendes universitet”.
Det synes jeg, at vi har levet op til – både her og på de øvrige campusser.
Lad os sammen råbe et trefoldigt leve for SDU. SDU længe leve – hurra – hurra – hurra!
Tak for ordet.