Skip to main content

Danske Digterruter

Bevillingshaver: Johs. Nørregaard Frandsen
Periode 2020-2023

Webside: Danske Digterruter

Danske Digterruter skal få danskerne ud i naturen for at sanse, læse og opleve en perlerække af de største danske forfattere på nye måder.  

Igennem århundreder har forfattere og landskaber i Danmark påvirket og formet hinanden. Lige fra romantikkens forfattere drog ud i naturen for at skrive om den til Michael Strunges rå beskrivelser af storbyens fremmedgjorte landskaber. Med projektet Danske digterruter udvikles et net af landsdækkende ruter, der inviterer danskerne ud i naturen for at opleve litteraturen. Det sker gennem et nyt samarbejde mellem forskere fra SDU og 19 digterhjem, museer, foreninger, selskaber mv. Nordea-fonden har netop bevilget 5,7 millioner til projektet, og man forventer at kunne åbne den første digterrute allerede i sommeren 2020.