Skip to main content

Knowledge and learning in the Danish Gymnasium

Ane Qvortrup
2022-2026

Email: anq@sdu.dk

Gennem de seneste 50 år har reformer og moderniseringsprocesser relateret til globalisering samt teknologiske og demografiske forandringer ført til store forandringer i målene for, hvad gymnasieelever skal vide og kunne, når de har afsluttet deres gymnasieuddannelse. Tidligere studier har fokuseret på delaspekter af disse forandringer, men ingen studier har hidtil systematisk undersøgt forandringer i vidensbegreber i læreplaner, eksamensspørgsmål og elevopgaver i et historisk perspektiv eller den betydning aktuelle vidensbegreber har for elevers forståelser af viden og læring samt for deres valg af læringsstrategier. Dette råder projektet “Knowledge and Learning in the Danish Gymnasium” bod på.

Projektet gennemfører teoretisk informerede mixed method studier indeholdende på den ene side kvalitative og kvantitative dokumentanalyser af læreplaner, eksamensspørgsmål og elevopgaver i tre stx-fag, dansk, matematik og samfundsfag, i perioden 1903-2021. På den anden side indeholder projektet kvalitative observationsstudier og kvantitative vignette-studier af nutidige gymnasieelevers begreber om og overbevisninger ift. viden og læring samt valg af læringsstrategier. Hermed bidrager projektet med nuanceret viden om både historiske forandringer i og nutidige aktualiseringer af målene for de danske gymnasieuddannelser, og om hvordan gymnasieelevernes faglighed har forandret sig over tid. Dette er et solidt grundlag for fremtidige dialoger om gymnasiets rolle i samfundet.

Kontakt
- Ane Qvortrup: anq@sdu.dk
Anders Kruse Ljungdalh: ankl@sdu.dk