Skip to main content
DA / EN

Undersøgelser og analyser

For uddannelserne indsamles der systematisk og løbende viden om trivsel, relevans, tilfredshed med mere.

For uddannelsesstatistik for uddannelserne klik her.

For øvrig viden se herunder.

Undersøgelser og analyser

Der afholdes aftagerpanelsmøde hvert år med det formål at sikre en velfungerende dialog mellem fakultetet og aftagerne af de færdige kandidater.

En systematisk dialog med aftagerne skal bidrage til, at uddannelserne matcher arbejdsmarkedets krav om kompetencer.

Aftagerpanelet består af medlemmer, der tilsammen skal have erfaring med og indsigt i uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, som uddannelsen giver adgang til. 

Der gennemføres dimittendundersøgelse i ulige år med det formål at sikre, at dimittenderne kan komme med feedback på uddannelsen fra den position, som de har indtaget på arbejdsmarkedet.

Se den seneste dimittendundersøgelse her.

 

Der afholdes ekspertpanelmøder minimum hvert 6. år med det formål at bidrage til den videre udvikling af uddannelsens mål, faglige indhold og tilrettelæggelse, drøfte nye vinkler og idéer i forhold til uddannelsen, samt bidrage til løbende refleksion blandt uddannelsens ledelse og undervisere.

Ekspertpanelet består af eksterne personer med stor viden om uddannelsens faglige indhold og uddannelsens kontekst samt personer, der kan bidrage med et tværfagligt perspektiv på uddannelsen.

Studie- og kandidatstartsundersøgelser har til formål at sikre, at alle nye studerende på bedste vis integreres i det faglige sociale liv på deres nye studie.

De beskriver hvilke elementer, der skal indgå i studiestarten på SDU. Det skal ske igennem initiativer, der overordnet vedrører:

  • Information i forbindelse med studiestart
  • Forventningsafstemning i forhhold til deltagelse og arbejdsindsats
  • Tilrettelæggelse af sociale og faglige aktiviteter
  • Studiestartsevaluering følge op på om de studerende har haft en god studie

Se studie- og kandidatstartsundersøgelser her

 

 

Undervisningsevaluering omfatter alle undervisningselementer (fag, kurser, moduler, vejledningsbårne forløb, klinikophold, praktikophold, projektorienterede forløb, færdighedstræning, udlandsophold) på alle fakultetets uddannelser.

Formålet med systematisk undervisningsevaluering er at sikre, at de studerende oplever, at alle uddannelseselementer har et fagligt indhold og en pædagogisk kvalitet, som støtter dem i at opnå de fastsatte læringsmål.

Undervisningsevalueringer og den godkendte handleplan offentliggøres på de enkelte uddannelsers mitsdu.dk under overskriften: Studieinfo/Evaluering og handleplaner.

Se de seneste undervisningsevalueringer.

Læs mere om, hvordan undervisningsevalueringer foregår.

På SDU udføres studiemiljøundersøgelse (SMU) i ulige år med det formål at undersøge og følge op på de studerendes generelle fysiske og psykiske trivsel på uddannelsen og på SDU som helhed.

Se studiemiljøundersøgelsen her.

 

Studenterevaluering af hele uddannelser gennemføres med det formål at sikre uddannelsernes niveau, faglige indhold, pædagogiske kvalitet og sammenhæng.

Se studenterevalueringer af hele uddannelser her.

 

Nøgletalsnotatet monitorerer udviklingen i uddannelsens nøgletal med henblik på at understøtte arbejdet med uddannelseskvalitet og uddannelsesudvikling på universitets-, fakultets-, og uddannelsesniveau.

Læs Notat om SDU’s nøgletal for uddannelseskvalitet på heltidsuddannelser (PDF).

Se nøgletalsnotater for heltidsuddannelser her.

 

Begrebet ’nøgletal’ erstattes på deltidsområdet af ’kvalitetsindikatorer’ for at fastholde fokus på specifikke nedslagspunkter for nærmere drøftelse af kvalitet. De indgår i uddannelsesberetningen for alle deltidsuddannelser.

Fakultetet udarbejder hvert år for deltidsuddannelser et kvalitetsindikatornotat til brug for udarbejdelsen af uddannelsesberetningen.

Læs notat om SDU’s indikatorer for uddannelseskvalitet på deltidsuddannelser

Se kvalitetsindikatornotater for deltidsuddannelser her.

 

De studerende på SDU SUND har modtaget to undersøgelser (en april-evaluering og en follow-up juni-evaluering) med det formål at tegne et samlet billede af de studerendes oplevelse af online-undervisning og eksamen i foråret 2020.

Se undersøgelserne her.

Seneste undervisningsevalueringer fra Sundhedsvidenskab

Se evalueringer

Sidst opdateret: 20.04.2023