Skip to main content
DA / EN

Medarbejdervalg til bestyrelsen for SDU

Tre lister stiller op til valget af medarbejderrepræsentanter til SDU’s bestyrelse 24. og 25. november

SDU holder i næste uge valg af medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen.
Bestyrelsen for SDU består af 9 medlemmer, hvoraf de to er medarbejderrepræsentanter. I år bliver der kampvalg blandt det videnskabelige personale (VIP), som stiller op med tre lister.

Bestyrelsens opgaver

Blandt bestyrelsens opgaver er ansættelse og afskedigelse af rektor, godkendelse af budgetter, nybyggerier og oprettelse og nedlæggelse af fakulteter og institutter.

Elektronisk valg

Valget foregår som e-valg, og samtlige stemmeberettigede modtager senest 20.11. en mail i deres SDU-mailboks med et link til afstemningssystemet.
For det teknisk/administrative medarbejdere (TAP) er der fredsvalg – dermed er Bodil Kjærsgaard (HK) genvalgt. 

Se de opstillede lister og deres programmer her:

De akademiske rådsformænd

Fællesrepræsentantlisten

Videnskabsrepræsentantlisten

Medarbejdere kan læse mere om valget på SDUnet.

Redaktionen afsluttet: 18.11.2015