Skip to main content
DA / EN

Forskningsområder

Retspsykiatrisk Forskningsenhed Middelfart er en klinisk forskningsenhed på Psykiatrisk Afdeling Middelfart.

Hvad er vores kerneopgave?

Kerneopgaverne er at udvikle og vedligeholde en klinisk forskningskultur og at forsknings og evidensbasere klinisk retspsykiatrisk praksis til gavn for patienter, pårørende og personale. Samt at varetage forskning, undervisning af personale og projektvejledning, herunder vejledning af ph.d.-studerende.

Hvad er formålet med vores forskning?

Igennem patientnær og praksisrelevant forskning at generere viden om, udvikle, afprøve og implementere forskning inden for strategisk udvalgte områder med henblik på at evidens- eller forsknings-basere klinisk retspsykiatrisk sygepleje og behandling af retspsykiatriske patienter i klinisk praksis.

At forbedre kvaliteten af de sundhedsfaglige interventioner for og i tæt samarbejde med retspsykiatriske patienter, pårørende, professionelle og øvrige relevante nationale og internationale institutioner.

Hvad er vores vision?

"Et samfund skal kendes på, hvordan det behandler sine svageste."

Vi ønsker signifikant bedre behandling og pleje til gavn for vores retspsykiatrisk patienterne, deres pårørende og personale. Derfor ønsker vi en forskningsenhed, der udfører grundig, systematisk, massiv, solid og innovativ forskning på en lang række grundlæggende områder.

Hvad er vores forskningsområder?

Forskningsområderne for 2021 - 2025 er: 

  • Reduktion af tvang
  •  Pårørende og Patient inddragelse
  • Forebyggelse af kriminalisering & misbrug
  • Ulighed i sundhed
  • Sædelighedskriminalitet og traume forskning

 

    Oversigt over vores publikationer

    Sidst opdateret: 31.03.2023