Skip to main content
DA / EN

Lasershow, laserkirurgi og scannere – laserlysets fantastiske muligheder

Det kan du og din klasse lære meget mere om, når I får mulighed for at dykke ned i laserteknologiens vidunderlige univers af nye muligheder.

På 90 minutter får du et indblik i, hvordan en laser fungerer, og hvorfor laserlyset kan gå fra at skære i noget så hårdt som metal til at være kunstfærdige lysstråler på himlen.

I løbet af foredraget får du serveret mange forskellige eksempler på steder, hvor laserteknologien bliver brugt i vores hverdag. For eksempel, når butiksekspedienten scanner din vare, eller når øjenlægen skal fjerne grå stær fra øjet.

Men du bliver også indviet i laserlysets farverige univers med eksempler på, hvad de forskellige farver betyder for laserlysets styrke og muligheder.

Vi runder foredraget af med at fortælle om, hvordan vi på Syddansk Universitet arbejder med laserteknologi inden for blandt andet nanooptik og molekylespecifik sensorteknologi.

Læringsmål

Lær hvordan en laser virker

Brugen af lasere i det moderne samfund

Laserteknologi og optiske fænomener

Forskellen mellem dagligdags lys fra en glødepære og solen

Lysbrydning og indre refleksion

Kontakt

For mere information kontakt os på tlf./mail

6550 7444 / brobygning@tek.sdu.dk


Tilbudstype Forelæsning
Hvor SDU Odense eller dit gymnasium
Varighed 90 minutter
Pris Selve aktiviteten er gratis. Dog opkræver vi transportgodtgørelse, hvis vi skal besøge jer udenfor Region Syddanmark. Kommer I til os, afholder I selv transportudgifterne.

Sidst opdateret: 12.09.2024