Skip to main content

Lægens religion kan stå i vejen for organdonation

Niels Christian Hvidts forskning viser en sammenhæng mellem sundhedsmedarbejderes tro og deres holdning til organdonation. Han mener, at hospitalerne skal blive bedre til at håndtere efterspørgslen efter åndeligt og eksistentielt nærvær

Af Jacob Stenz, jaes@sdu.dk, 02-02-2017

Der skal handles i netop det øjeblik, hvor tiden er gået i stå for den efterladte.

Og der skal stilles netop det spørgsmål, som signalerer, at kloden drejer videre for alle andre.

Når organdonation bliver aktuelt, er sekunder og minutter afgørende, og det er en ubehagelig samtale med de efterladte, der skal indledes af lægen eller sygeplejersken.

Niels Christian Hvidt, der er lektor i Forskningsenheden for Almen Praksis på SDU, har været leder af en undersøgelse, der viser, at sundhedspersoners egne værdier spiller en væsentlig - og ofte overset - rolle i organdonation.

- Vi har længe vidst, at personlige værdier udgør en barriere for organdonation. Det er et enormt sundhedsfagligt problem, da mange dør eller lever med store gener på grund af organmangel. Men det er overraskende, at den største hindring for, at organdonation rent faktisk gennemføres, kan være sundhedspersonalets egne forbehold, siger Niels Christian Hvidt.

Niels Christian Hvidt

Hel i paradis

Undersøgelsen er gennemført i et samarbejde mellem SDU og universitetshospitalet i München. Det viser sig, at navnlig religiøs overbevisning - både hos pårørende og sundhedsprofessionelle - har stor betydning for, om den afdødes organer når at redde liv.

- Det er især forestillinger om, at man ikke skal lege gud. Det kender vi blandt andet også fra diskussionen om abort. Samtidig dyrker mange muslimer og jøder princippet om, at kroppen skal være ”hel”, når man kommer i paradis, siger Niels Christian Hvidt.

- Den type forbehold kan ende med at få stor betydning, for det er en lang kæde af hurtige beslutninger og reaktioner, der skal lykkes, for at en person kan modtage et nyt hjerte.

Det er tysk sundhedspersonale, der har deltaget i undersøgelsen, men resultaterne kan også overføres til skandinaviske forhold.

Stor trøst

Niels Christian Hvidt mener, at selv den mindste smule tvivl kan blive udslagsgivende for succesfuld organdonation.

- Forestil dig at skulle henvende dig til en familie, der netop har mistet en pårørende i en ulykke: ”Må vi få jeres søns hjerte?” Det er en enormt stressende situation for sundhedspersonalet, siger Niels Christian Hvidt.

Lektoren mener, at idéen om ikke at forstyrre hænger sammen med manglende viden om pårørendes behov.

- En kvinde, der har mistet sin mand, kan, når hun får dødsfaldet på afstand, måske finde stor trøst i, at mandens organer reddede et eller flere liv. Netop det, at man forstyrrer midt i krisesituationen, kan betyde, at den efterladte får et bedre liv på lang sigt.

Størst efterspørgsel

I det hele taget tyder forskning på, at det generelt højner patienttilfredsheden, at sundhedspersonalet indgår i mere eksistentielle samtaler med patienten.

Derfor er der ifølge Niels Christian Hvidt behov for en kulturændring i sundhedsvæsnet.

- Det er temmelig paradoksalt, at hospitalerne, der bliver set som naturvidenskabens højborge, er blevet det sted i det moderne samfund, hvor åndeligt og religiøst nærvær er allermest efterspurgt, siger Niels Christian Hvidt.

Stærke idealer

Sundhedspersonalet skal have lov - og måske endda pligt - til at investere sig selv følelsesmæssigt i patientens behov, uden at det går ud over deres faglighed. Det begynder i uddannelserne.

- Vi kan se på medicinstudiet, at folk går ind med stærke værdier. Men når de står ude på den anden side, er den nødvendige naturvidenskabelige skoling kommet til at skygge for deres idealer og måske også deres empati, siger Niels Christian Hvidt.

- Det moderne hospitalsvæsen kan tilbageføres i lige linje til klostrene. Der var nogle medmenneskelige idealer om at lindre og trøste, som man havde ekspertisen til at organisere fagligt. Den vision om også at lindre eksistentiel smerte er siden blevet udfordret af den biomedicinske tilgang til mennesket.

Klar strategi

Niels Christian Hvidt arbejder på, at sundhedspersonalet skal uddannes bedre til at understøtte patienternes behov for dybe samtaler. De store spørgsmål om liv og død skal ikke per automatik sendes videre til en præst eller en psykolog, når den medicinske behandling er gennemført.

- Jeg mener, at det er vigtigt at få større opmærksomhed på, hvilke værdier der påvirker sundhedspersonalet i en ofte alt for travl hverdag. Vores forskning tyder på, at opmærksomhed på vore egne værdier gør os bedre i stand til at møde patienterne med de værdier og eksistentielle behov, der fylder meget for patienterne, uanset om man deler de samme værdier eller ej, siger Niels Christian Hvidt og uddyber:

- Man må selvfølgelig tro på, hvad man vil, men man er nødt til at reflektere over det, for de subjektive værdier påvirker praksis enormt meget.

- Efter min mening skal hospitalernes ledelse lægge en klokkeren strategi, der sætter fokus på den gode samtale. Nærværet og den eksistentielle opmærksomhed i patientsamtalen kommer ofte i anden række på grund af den medicinske travlhed. Men jeg tror ikke, at vi har råd til at lade være, siger Niels Christian Hvidt.

Fotos: Michael Yde Katballe

Mød forskeren

Niels Christian Hvidt er lektor i SDU's Forskningsenhed for Almen Praksis, IST, på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Dr.theol. fra Gregoriana-Universitetet i Rom. Cand.theol. fra Københavns Universitet.

KONTAKT

Læs om forskning på SDU