Prisen for mere sikkerhed er dit privatliv

 Af Stine Charlotte Hansen, stich@sdu.dk, 11.02. 2016

Egentlig ved vi godt, at vi bliver overvåget i vores hverdag. Vi ser det ikke altid, men ofte mærker vi det. Det kan være den sms, du får fra din bank, når du har brugt dit dankort i udlandet, eller det sekund du klikker ja til cookies på en hjemmeside. 

Og så er der overvågningen, vi måske aldrig opdager.

Politikere vedtager efter overfald eller mord at sætte kameraer op i offentlige rum. Politiet bruger data fra sociale medier til at finde ud af, hvad der måske vil ske. Du deler måske selv ud af din færden på Facebook, Twitter og Instagram, fordi du ikke synes, du har noget at skjule.

Jeg har ikke noget at skjule

Det er problematisk, mener Hanne Bjerre Cowling, som netop har afsluttet sin ph.d.-afhandling ved Institut for Design og Kommunikation på Syddansk Universitet. Afhandlingen handler om overvågning af big data, og hvad det betyder for brugerne.

- Der er mange, som siger ”jeg har jo ikke noget at skjule, så derfor gør overvågning mig ikke noget. Med mere overvågning kan vi få mere sikkerhed, og så betyder privathed ikke så meget”, siger hun.

- Men når du færdes på nettet, ved du ikke, hvad der bliver samlet ind eller hvornår, og derfor holder ”jeg har ikke noget at skjule”-argumentet ikke, advarer hun.

Alle har brug for at være private

Forskeren mener ikke, at overvågning er et onde i sig selv, og hun vil ikke fremmane en skræmmeforestilling om et big brother-samfund. Men giver du bare los på nettet, vil det svare til, at du altid har et par fremmede øjne i nakken.

- Og alle mennesker har brug for at have et rum, der er helt deres eget. Hvor de kan spise matadormix og se ”De Unge Mødre”, uden andre er klar over det. Jeg vil handle i Lidl eller Føtex, uden nogen nødvendigvis ved det, siger hun.

- Bare fordi jeg ikke har noget at skjule, har jeg heller ikke noget, jeg gerne vil vise. Det er da lidt ubehageligt, at man ikke ved, hvad andre ved om en. Og hvad de kan bruge det til.

Data kan sætte dig i bås

De fleste lægger noget på de sociale medier i den tro, at det kun er interessant for deres venner.

Ifølge forskeren opstår problemet, hvis nogen – for eksempel politiet – tager informationer fra en sammenhæng og putter dem over i en anden med henblik på at øge sikkerhed. Er der mange oplysninger, som viser det samme, kan man udlede tendenser.

- Et meget forenklet eksempel er, hvis nogen tweeter om at gå i byen, drikke alkohol eller tage til sportsbegivenheder. Det er aktiviteter, der kunne udmunde i kriminalitet, forklarer Hanne Bjerre Cowling.

Du kan ikke se det på forhånd

- Af det kan man udlede, at der sandsynligvis vil forekomme kriminalitet i et bestemt område. Idet tweets er geo-taggede, kan indikatorerne afgrænses geografisk, og dermed kan politiet udpege hot spots.

Forskeren forklarer, at man dermed kan ende i en kategori, man ikke havde set komme, og som ikke er hensigtsmæssig at ende i.

- Ting, du ikke kan se i dine egne data, kan få betydning for dig. Derfor er det problematisk for dig at dele informationer, for du ved ikke i hvilken sammenhæng, de bliver brugt, vurderer hun.

Retten til egen information

Hanne Bjerre Cowling forklarer, at der er stor risiko for, at borgere kommer i klemme, når staten forsøger at øge sikkerheden ved hjælp af mere overvågning af data.

- Man bør have retten over sin egen information. Også uden at føle, at bare fordi man ikke deler sine data, er man indirekte skyld i, at der falder fly ned fra himlen, og der foregår terror, siger hun.