SDU-forskere som guider i oldtidsby
En guidebog om en tyrkisk oldtidsby udkommer nu på både engelsk og tyrkisk, fordi en gruppe forskere gerne vil lære byens nuværende indbyggere om oldtidsfundenes betydning
Der er intet usædvanligt i, at forskere udgiver bøger. Men det ses ikke ret ofte, at udgivelsen har karakter af en guidebog. Og da slet ikke på tyrkisk. En guidebog henvender sig typisk til gæster i en by eller et område, men også her adskiller den nyudgivne guidebog sig markant, idet den henvender sig til de indbyggere, der bor i byen Vezirköprü i det nordlige Tyrkiet.
Bor oven på kulturarv
Indbyggerne bor så at sige lige ovenpå en oldtidsby. Op til 2 meter jord adskiller byens nuværende aktiviteter fra de mange levn fra oldtiden, som vidner om et rigt liv for mere end 2.000 år siden.
En gruppe på fire forskere fra Institut for Historie har fundet det nødvendigt at fortælle byens historie som oldtidsby for byens nuværende indbyggere. Simpelthen fordi de fordi de ofte støder på fund fra den gamle by, men ikke er klar over, at fundet er bevaringsværdigt og derfor ikke bliver registreret.
Utilsigtet brug af bevaringsværdige fund
- Beboerne i byen er ikke så bevidste om de her funds bevaringsværdi. De konstaterer måske blot, at der er noget skrift på en sten, men vurderer ikke, at det kan have en betydning, og bruger så måske eksempelvis stenen som en del af fundamentet ved nyt byggeri, forklarer Tønnes Bekker-Nielsen, der er en af forfatterne til bogen.
Et godt eksempel på det er flere fontæner rundt omkring i byen, hvor sarkofager og gravstene er blevet anvendt i opbygningen af fontænerne - ligesom man på Tønnes Bekker-Nielsens billede kan se, at en gammel søjle kan bruges til mange forskellige ting.