Skip to main content
DA / EN

Ny forskning: Visse solcremer kan være hormonforstyrrende.

Et UV-filter, som benyttes i visse solcremer, virker hormonforstyrrende på fisk, viser nyt forskningsstudie fra SDU

Det beskytter mod solens stråler, men UV-filtret benzophenone-3 (BP3), som benyttes i flere typer solcreme, virker også hormonforstyrrende på fisk. Det viser et nyt forskningsprojekt fra Syddansk Universitet i Odense, som er støttet af Miljøstyrelsen. På baggrund af SDU-studiet undersøger Miljøstyrelsen nu, om resultaterne kan være med til at få stoffet reguleret i EU. 

Fisk og mennesker har næsten samme hormonsystem

I 2012 vurderede Center for Hormonforstyrrende stoffer, at BP3 var i kategorien: ”mistænkt hormonforstyrrende”. Derfor satte Miljøstyrelsen i 2013 gang i en testning af stoffet på Syddansk Universitet som et projekt under Center for Hormonforstyrrende stoffer. - Der er ingen tvivl om, at stoffet virker hormonforstyrrende på fisk, og mennesker har stort set samme hormonsystem, så det er sandsynligt, at BP-3 også kan påvirke os, siger Karin Lund Kinnberg, akademisk medarbejder, Ph.d. fra Syddansk Universitet.

Undgå BP3

BP3 er ikke blandt de mest anvendte UV-filtre, men hvis du vil undgå det helt, kan du vælge solcreme, der er Svanemærket.

Læs mere om forskningen i det hormonforstyrrende stof.

Redaktionen afsluttet: 05.10.2015