SDU lærer forskere at bruge supercomputere
Selv for forskere kan supercomputere virke uoverskuelige at komme i gang med
47 forskere fra 12 forskellige lande skal en uge i oktober på skolebænken for at lære at bruge en supercomputer, som den der står på SDU.
Kan optimere forskning
En supercomputer kan levere virkelig tung regnekraft, og rigtigt anvendt kan den være med til at optimere forskning blandt andet ved hjælp af komplekse simuleringer. Selv for forskere kan det være svært at få et klart billede af, hvad man egentlig kan bruge en supercomputer til. Det får de på dette kursus – og så bliver de også uddannet i en række specifikke værktøjer, som de kan bruge på supercomputere, siger en af kursuslederne, Jacob Kongsted, professor ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, SDU.