Skip to main content
DA / EN

Samme slags klimaændringer for 1,4 milliarder år siden

Jordens klima har altid oplevet voldsomme ændringer. Ny forskning viser, at Jorden for 1,4 mia. år siden blev udsat for de samme former for naturlige klimaændringer som i dag.

Mange faktorer påvirker klimaet på Jorden. Vigtige faktorer er bl.a. måden, som Jorden kredser om Solen på, og hvordan Jordens aksehældning og bevægelser varierer. Disse kredsløbspåvirkninger er med til at afgøre, hvornår og hvor der opstår istider og varmeperioder på Jorden.

Nu giver forskere fra bl.a. Syddansk Universitet et unikt indblik i Jordens klima for 1,4 milliarder år siden, og afslører, at der også var kosmiske påvirkninger af klimaet den gang - dog med en lidt anderledes rytme.

- Dette studie bidrager til forståelsen af, hvordan fortidens klimaændringer påvirkede Jorden både geologisk og biologisk, forklarer Donald Canfield, forskningsleder og professor ved Nordisk Center for Jordens Udvikling på SDU.
Studiet bygger på analyser af sedimentaflejringer fra de ca. 1,4 mia. år gamle og meget velbevarede Xiamaling formationer i Kina.

Læs mere om resultaterne.

Redaktionen afsluttet: 11.03.2015