1965: Året der forandrede USA
Drabet på en ung sort mand i Ferguson, og præsident Obamas tøven i krigen mod Islamisk Stat trækker tråde tilbage til 1965, der er et afgørende år i USA's historie. Center for Amerikanske studier sætter i dag og i morgen fokus på skæbneåret.
Vi spoler tiden tilbage til 1965. Cubakrisen har udspillet sig et par år forinden, og Den Kolde Krig er fortsat i gang - nu med Vietnam som kampplads. Den 8. marts indsætter USA landtropper.
Samtidig er der uro på de indre linjer. Den 7. marts får 600 demonstranter tæsk af politiet, da de forsøger at gå fra byen Selma i Alabama til Montgomery for at kræve sorte amerikaneres stemmeret. Hændelsen får præsident Johnson til at underskrive voting rights-loven, der sikrer alle amerikanere stemmeret.
- Begge begivenheder har i den grad sat aftryk på det USA, vi kender i dag, fortæller professor David Nye fra Center for Amerikanske studier. Han kalder 1965 for et skæbneår i amerikansk historie.
Konference om skæbneåret
Forskere fra centret sætter derfor - her 50 år efter - fokus på 1965 med en konference i dag og morgen.
- Frygten for endnu en Vietnam-krig påvirker den dag i dag amerikanske beslutningstagere, som undgår at involvere sig i krig uden en plan for, hvordan man trækker sig ud igen, siger David Nye.
På de hjemlige fronter tog USA i 1965 afgørende skridt mod et lige samfund for sorte og hvide med voting right-lovgivningen, men den blodige søndag i Selma og debatten om racediskrimination er stadig aktuel. Det viser for eksempel drabet på en ung sort mand i Ferguson i sommer og en nylig rapport, der afdækker en indgroet racisme i politikorpset i byen.
Læs interview med David Nye om 1965