Lars Løkke gør status over kommunalreformen
Venstres formand holdt i dag oplæg på et SDU-seminar om, hvad kommunalreformen har betydet.
Lars Løkke Rasmussen var i dag på Syddansk Universitet for at gøre status over kommunalreformen.
Det er ti år siden, reformen blev gennemført, og 271 kommuner dermed blev til 98, mens fem regioner afløste amterne.
Den første strøtanke til reformen præsenterede Løkke i 2002, og knap et par år senere var reformen indført i hele landet. Lars Løkke Rasmussen er godt tilfreds med den indflydelse, reformen har haft på sundhedsområdet:
Sundhedssektoren har performet bedst
- Det er uomtvisteligt sådan, at sundhedssektoren er den del af den offentlige sektor, der har performet absolut bedst over de sidste ti år. Der har været en produktivitetsstigning af dimensioner, og der har været en kvalitetsfremgang, som er hinsides den ressourcetilførsel, der har været til sundhedsvæsenet. Kombinationen af at få større enheder med langt bedre planlægning, der har fremmet fagligheden, og en højere efterspørgselsstyring har trukket sundhedsvæsenet frem, sagde han.
Processer frem for politik
Til gengæld har reformen ikke, efter Lars Løkkes mening, været god for det lokale, politiske klima, hvor lokalpolitikere i dag har mere mening om proces end om politik.
- Jeg havde den politiske ambition, at når man lavede større enheder, så var forudsætningen for at drive politik større. Både det professionelle og det politiske lederskab i kommunerne skulle tænke politisk, altså tage strategisk stilling til, hvilke opgaver der skal løses på fællesskabets vegne. Politik skulle handle om at kommentere på output og ikke på processer. Og det kan jeg ikke se, at vi har fået, sagde Lars Løkke Rasmussen.
Velbesøgt alumnearrangement
Anledningen til Venstre-formandens visit på universitetet var en årlig temadag for offentlige ledere, der har det til fælles, at de har taget eller er i gang med en af uddannelserne Master of Public Management eller Master i offentlig ledelse. De 175 deltagere fik mange forskellige perspektiver på reformens betydning fra både praktikere og forskere – lige fra hvordan det er gået med sundheden til, om miljøet har fået det bedre eller dårligere.