Forskerfight på SDU
Fem forskere fra Syddansk Universitet mødes i bokseringen for at slås om, hvilken videnskab, der er den vigtigste for samfundet
Sidst, at der skulle have været forskerfight på Syddansk Universitet, blev arrangementet aflyst på grund af stormen i december.
Nu stiller arrangørerne igen bokseringen op og invitererer til forsker-kamp.
Det er torsdag den 20. marts kl. 17-21 på Syddansk Universitet i Odense.
Her tager fem SDU-forskere de verbale boksehandsker på og dyster om, hvilken videnskab, der skaber mest værdi for samfundet.
Er det teknik og naturvidenskab? Humanoria eller samfundsvidenskab? Eller er det sundhedsvidenskaben, der gør mest godt for os alle sammen?
Klar til knock out
De fem "boksere" er professor Mickael Bech fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, professor Kirsten Ohm Kyvik fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, mens professor Lars Porskjær Christensen repræsenterer Det Tekniske Fakultet.
Fra Det Naturvidenskabelige Fakultet kommer professor Steen Rasmussen, mens lektor Anne-Marie Søndergaard Christensen stiller op for Det Humanistiske Fakultet.
Spørgsmål til forskerne
Kampen ledes af journalist, forfatter og tv-vært Niels Krause-Kjær, som vil sørge for, at publikum har mulighed for at stille spørgsmål til forskerne.
Forskerfight'en henvender sig til alumner fra Syddansk Universitet.
Det er SDU Alumne, der står bag arrangementet.