Forskere leder efter årsager til Afrikas fattigdom

Hver syvende person i verden går sulten i seng, ifølge FN, og værst ser det ud i det kristne Afrika, dvs. landene syd for Sahara, hvor mange stadig lever under fattigdomsgrænsen.

Det kan derfor undre, at den økonomiske historie i det kristne Afrika stort set er ukendt i dag, men det skal et nyt forskningsprojekt råde bod på.

Professor Jacob Weisdorf ved Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi har sat sig for at kortlægge, hvor dybt rødderne til Afrikas fattigdom er forankret i fortiden. Indtil videre har et pilotprojekt i Uganda vist, at perioden fra 1880’erne til 1960’erne, hvor europæiske kolonimagter styrede Afrika, spiller en væsentlig rolle.

- Vores nye forskningsprojekt skal undersøge, hvordan kolonitiden har påvirket uddannelse og erhvervsstrukturer på tværs af Afrika syd for Sahara. Spørgsmålet er, om kolonimagternes indflydelse har bidraget positivt til økonomisk udvikling eller snarere hæmmet den – og dermed fanget Afrika i en fattigdomsfælde, siger Jacob Weisdorf.

Kvinder marginaliseres

Professoren vil navnlig fokusere på forskelsbehandling af mænd og kvinder. Den viden, der er i dag, tyder især på, at kønsmæssige skævheder forhindrer økonomisk vækst.

Nutidens afrikanske kvinder er tit marginaliseret i forhold til arbejde og uddannelse. Meget af deres produktive tid går i stedet med at opfostre mange og ofte u-udannede børn. Den danske udviklingsøkonom Ester Boserup fremsatte tilbage i 1970’erne den hypotese, at nutidens forskelsbehandling af mænd og kvinder opstod i kolonitiden.

Under sine rejser i Afrika oplevede hun blandt andet, at afrikanske fædre afskyede tanken om, at deres døtre skulle arbejde for ’den hvide mand’.

- En sådan adfærd kan godt have lagt grunden til nutidens kønsmæssige skævheder, så det er en af de centrale idéer, vi gerne vil teste, siger Jacob Weisdorf.

Kirkebøger rummer vigtige oplysninger

Præcist hvor stor betydning fortiden har for Afrikas vedvarende fattigdomsproblemer, vil Jacob Weisdorf finde frem til ved at gennemgå kirkebøger helt tilbage til 1850’erne. 

 - Vi vil gerne bringe nyt datamateriale ind i debatten. Kirkebøgerne er interessante, fordi de bl.a. indeholder stillingsbetegnelser for de afrikanere, der indgik kristne ægteskaber. På den måde kan vi følge erhvervsstrukturens udvikling før, under og efter kolonitiden. Og vi håber at kunne afsløre, om kimen til mænd og kvinders forskelsbehandling blev lagt i Afrikas koloniseringstid, siger professoren.

- I modsætning til mange europæiske kirkebøger er de afrikanske mere udførlige, fordi de indeholder detaljerede oplysninger om kvinders arbejde og erhvervsfrekvens. Og så er projektet også lidt atypisk, fordi vi skal på rundrejse i Afrika for at få adgang til kirkebøgerne. De fleste, der forsker i Afrikas historie, tager til de nationale arkiver i London for at indsamle statistiske data, siger Jacob Weisdorf.

4,2 millioner til projektet

SDU-professoren har fået en bevilling på 4,2 millioner kroner fra Det Frie Forskningsråd til projektet. Det kommer til at løbe over de næste to til tre år og gennemføres i samarbejde med kolleger fra Holland og Sydafrika.