En spændende skolegård er ikke nok
Forsøg på syv skoler, hvor skolegården er indrettet mere indbydende til fysisk aktivitet, har vist, at elever i 5.-8. klasser er glade for sjovere lege- og sportsredskaber. De bliver bare ikke automatisk mere fysisk aktive.
Playspots, legepatrulje og teenfitness er nogle af de indsatser, som forskningsprojektet Space har testet på syv skoler, for at finde frem til, hvad der kan få ikke mindst inaktive 7. og 8.-klasses-elever til at røre sig i frikvarteret.
Resultatet udkommer i dag i rapporten ”Space – rum til fysisk aktivitet”, som Center for Interventionsforskning på Syddansk Universitet står bag sammen med instituttet KORA og TrygFonden.
Konklusionen er, at nye spændende anlæg til leg og sport ikke af sig selv får elever i 5.-8. klasse til at røre sig mere i udefrikvarteret.
Før indsatsen oplevede 57 procent de ikke-idrætsaktive børn, at der var gode muligheder for fysisk aktivitet udendørs, og efter indsatsen var det steget til 70 procent. De oplever altså, at skolegården giver bedre muligheder, men det gør dem ikke automatisk mere aktive.
Der er stor forskel på, hvordan og hvor godt indsatsen er blevet gennemført på de forskellige skoler, som har været med i projektet. Og der er også forskel på resultatet for de enkelte skoler. Sammenlagt er der dog ikke registreret øget fysisk aktivitet på de syv skoler, hvor der er gjort en indsats sammenlignet med syv skoler, hvor der ingen indsats har været.
Glæden ved at bevæge sig og præstere
Kvalitative studier viser, at der skal flere forskellige indsatser til. Space-projektet forsøgte at integrere 11 indsatser i skolernes hverdag, hvoraf tre var rettet på opgradering af de fysiske rammer, syv gik på at ændre organiseringen, mens den sidste drejede sig om den generelle skolepolitik med fokus på bevægelse.
Nogle skoler har gode erfaringer med, at en lærer motiverer eleverne til at komme i gang med bevægelse, der kan være enten i den legende eller sportslige retning. Engagerede lærere kan drive processen f.eks. via en såkaldt kickstarterordning, hvor en gruppe lærere uddannes til opgaven.
Ikke mindst de mest inaktive børn har brug for et lille skub for at komme i gang med noget bevægelse i frikvarteret. Det er dog ikke alle elever i 7. og 8. klasse, som er interesseret i lærerens indblanding i, hvad de skal bruge frikvarteret på.
Undersøgelsen viser, at det som motiverer eleverne til at være fysisk aktive, er glæden ved at bevæge sig og præstere, mere end det er styret af et sundhedsideal eller sociale aspekter.