Forskere udfordrer teorier om Jordens første dyreliv
Studier af en lille havsvamp, fisket op af Kerteminde Fjorde, viser, at komplekst liv slet ikke har brug for store iltmængder for at kunne leve og vokse
De første dyr på Jorden kunne klare sig med langt mindre ilt, end forskere hidtil har troet.
Det viser studier af en lille havsvamp, der er fisket op i Kerteminde Fjord.
Forskere har hidtil troet, at dyreliv først blev muligt, da iltproducerende bakterier fik iltindholdet i atmosfæren til at stige voldsomt for lidt over en halv milliard år siden.
Men nye studier fra Nordic Center for Earth Evolution på SDU viser, at ilt slet ikke var den begrænsende faktor for dyrelivets udvikling. De kunne klare sig med langt mindre ilt, end atmosfæren indeholdt, allerede inden iltmængden steg.
Behov for ny forklaring
Den overraskende opdagelse betyder, at forskere nu må se sig om efter en anden forklaring på, hvorfor dyr først opstod for så relativt kort tid siden i Jordens historie, når det nu viser sig, at der var rigeligt med ilt til dyrenes begrænsede behov tidligere.
- Vi vil egentlig gerne vide, hvorfor dyreliv først opstod for 635-800 millioner år siden. Hvorfor ikke for to milliarder år siden for eksempel? Var det på grund af iltmangel, som vi hidtil har troet? spørger ph.d.-studerende Daniel Mills. Han er hovedforfatter til studiet, som netop er offentliggjort i videnskabelige tidsskrift PNAS
- Det har vi undersøgt nu, og det viser sig, at ilt ikke var den begrænsende faktor for udviklingen af dyr, da de kan klare sig med meget lavere koncentrationer af ilt i atmosfæren end hidtil antaget, siger han.
Liv andre steder end på Jorden
Studiet øger måske også chancerne for at finde liv andre steder i universet, fortæller Daniel Mills:
- Hvis ilt ikke var så vigtigt for, at komplekst liv kunne udvikle sig på Jorden, er det måske heller ikke så vigtigt i resten af verdensrummet.