Det lærer dine elever
Hvad er faldgruberne, når man arbejder med statistik? Hvordan får man sine budskaber igennem i forhold til journalister, politikere og meningsdannere? Hvordan skriver man en tekst med gennemslagskraft baseret på statistik i et økonomisk perspektiv?
Hvad har karakterskalaer at gøre med statistisk teori, og hvilke fejl kan man begå, hvis man indfører en ny karakterskala? Siger man sandheden på dating-sites, og hvordan scorer man?
Hvordan kunne det være, at Donald Trump vandt valget i USA i 2016, selvom prognoserne sagde noget andet? Jeg giver berømte og berygtede eksempler på prognoser, der gik galt, som dengang Voldborg lovede en tør og varm sommer – og så blev det den vådeste i mands minde!
Vælg mellem 3 typer af besøg på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet:
- Besøg på ca. 1,5 time
Velkomst | Det faglige oplæg | Afrunding - Besøg på ca. 2-2,5 time
Velkomst | Det faglige oplæg | Rundvisning på campus eller Mød en studerende fortælle om rejsen fra gymnasiet til SDU | Afrunding - Besøg på ca. 3-3,5 time
Velkomst | Det faglige oplæg | Rundvisning på campus | Mød en studerende fortælle om rejsen fra gymnasiet til SDU | Afrunding
Nils Karl Sørensen, lektor - Økonomisk Institut
Tilknyttede uddannelser på SDU: Økonomi