Skip to main content
SDUUP | Nyhedsbrev September 2020

TEMA: Læringscirkler - Den pædagogiske og teoretiske baggrund

I denne måneds temaartikel kan du læse mere om den pædagogiske og teoretiske baggrund for læringscirklerne og hvordan læringscirkler faciliterer læring hos deltagerne.

Læringscirklerne i Projekt Digitale kompetencer gennem læringscirkler er et 8-ugers kompetenceforløb, hvor undervisere i grupper af 5 med en tilknyttet facilitator skal arbejde med at udvikle deres digitale kompetencer.

I løbet af læringscirklens 8 uger skal underviserne studere én digital ressourcesamling, deltage i 8 synkrone møder (illustreret nedenfor), udvikle didaktiske designs og afprøve større eller mindre ændringer i praksis mhp. at kvalificere deres praksis gennem fælles pædagogiske refleksioner i læringscirklen.

Læringscirkler er ikke et nyt koncept og sammenlignes med ”Professionelle læringsfællesskaber (PLF)”, der ligeledes har fokus på teams, der deler viden ud fra de behov, de har med henblik på at nå de mål, de selv har været med til at sætte. Læringscirkelkonceptet gør op med tanken om kompetenceudvikling i organisationer gennem generiske mere underviserstyrede kurser og er inspireret af både Personlige Lærings Fællesskaber (PLF) og Personlige Lærings Netværk (PLN).

Det teoretiske afsæt for læringscirklerne

I det følgende belyses kort 6 sideordnede teoretiske afsæt, der ligger til grund for UCN's videreudvikling af konceptet.

UCN sidestiller processen i læringscirklen med fx Kolbs læringscirkel, hvor læring ses som en proces, hvori der indgår fire stadier - fra konkret oplevelse over reflekterende observation og abstrakt begrebsliggørelse til aktiv eksperimenteren – og herfra igen tilbage til ny konkret oplevelse. Læringscirklerne bygger ligeledes på socialkonstruktivistisk læring, hvor deltagerne er aktive, sociale og samarbejder om at lære noget.

UCN fremhæver Jean Lave og Etienne Wengers teori om Situeret læring og deres fokus på den sociale dimension, som væsentlige for læringsudbyttet i læringscirklerne. Ifølge Lave og Wenger finder læring sted i en bestemt situation, der er medbestemmende for karakteren af læringsprocessen og det, der bliver lært. Det praksisnære element i læringscirklerne ved at tage afsæt i undervisernes behov og udfordringer i egen undervisning, gør kompetenceudviklingen relevant, meningsfuld og autentisk for underviserne. Det medvirker også til, at der kan ske en læringsmæssig transfer fra læringscirklerne til undervisernes praksis. 

Et personliggjort læringsformat, hvor underviserne får mulighed for at sætte personlige mål for deres kompetenceudvikling og selvregulere deres læring, anses som en væsentlig pædagogiske driver og understøttes i læringscirklerne, bl.a. gennem refleksion over egen læringsproces. Den ’reflekterende praktiker’ tager afsæt i Donald Schöns teori og begreber om viden-i-handling og refleksion-i-handling, hvor underviserne får mulighed for at sætte deres viden i spil sammen med de andre deltagere og ved refleksion-i-handling anfægte den antagne struktur i deres viden-i-handling. Refleksionen giver hermed mulighed for at eksperimentere på stedet.

 

Struktur, indhold og stilladsering af de 8 læringscirkelmøder

Hver mødegang i læringscirklerne har en 1 times varighed og der er udviklet guides og agendaer til afvikling af læringscirkelmøderne (kun på dansk), der har til formål at stilladsere og facilitere læringsprocessen for underviserne i læringscirklerne. Nedenfor vises et overblik over, hvorledes aktiviteterne er koblet til læringsprocessen, brugen af kritiske venner og den didaktiske praksis.

Redaktionen afsluttet: 30.09.2020