Sådan går det lægerne fra SDU

Det har haft en uvurderlig betydning for forsyningen af læger til Region Syddanmarks hospitaler og lægehuse, at Odense Universitet og senere Syddansk Universitet siden 1972 har leveret en lind strøm af nyuddannede læger. Det viser en unik kortlægning af i alt 4.526 SDU-uddannede lægers karriereforløb, som en OUH-professor og en daværende dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU har stået bag. Over 50 procent af SDU-kandidaterne bosætter sig således i Region Syddanmark og gør karriere i regionen. Eller sagt på en anden måde: 50 procent af lægerne på Fyn og 35 procent af lægerne i Sønderjylland har i sin tid afsagt den hippokratiske ed på SDU.
– Vi kan se, at det har haft enorm betydning for lægeforsyningen i Region Syddanmark, at universitetet har færdiguddannet læger siden 1972. Forklaringen er helt sikkert, at de kan få deres uddannelse her ved SDU, og at de bagefter også kan blive specialiseret i regionen, opsummerer Mogens Hørder, forhenværende dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Unik kortlægning

Det var ham, som omkring årtusindeskiftet fik ideen til at undersøge, hvad der egentlig blev af de nyudklækkede medicin-dimittender, når de forlod universitetet. I modsætning til i dag var der nemlig ikke mange dengang – hverken politikere eller universitetsledere – som interesserede sig for dimittendernes videre vej i livet, når først de havde bestået den sidste eksamen. – Men jeg følte, at det var vigtigt at få belyst, hvor vores unge læger gik hen, når de gik ud, som Mogens Hørder udtrykker det.
Professor Knud Siboni greb dekanens bold. Via tal fra Sundhedsstyrelsen, Lægeforeningen og Danmarks Statistik har han over tre omgange opbygget databaser med data på samtlige udannede cand.med.’er i Odense mellem 1972 og 2014 – årgang 1972 var nemlig den første årgang til at dimittere fra det daværende Odense Universitet efter etableringen i 1966. I alt over 4.500 lægers specialisering, karriereforløb, slutstillinger – endog deres pensionering og død.
– Det er en helt unik kortlægning, og den er den eneste af sin art i Danmark. Så hatten af for Knud Siboni. Uden ham var denne undersøgelse ikke blevet lavet, siger Mogens Hørder.

Lægen der blev borgmester

Undersøgelsen viser blandt andet, at 16 år efter dimissionen er 85 procent af de dimitterede SDU-medicinere blevet speciallæger med almen praksis som det mest populære speciale (37 procent, efterfulgt af intern medicin, anæstesiologi og psykiatri). På landsplan udgjorde SDU-lægerne i 2005 en ottendedel af Danmarks samlede stab af speciallæger. Et tal der er vokset siden.
– Også her er SDU’s lægeuddannelse fuldt ud sammenlignelig med uddannelserne i Aarhus og København. Det er grundlæggende det samme produkt i samme høje kvalitet, der kommer ud fra uddannelsen, fastslår Mogens Hørder.
I den mere kuriøse ende noterer man sig, at lidt over hver tiende kandidat er vandret ud i verden – nogle af dem endda ad veje, man ikke normalt ville tiltro en læge at betræde. Én kandidat er således endt som landmand, tre er blevet dataingeniører, og én er minsandten endt som borgmester.

Den nødvendige forsyningskæde.

På bundlinjen står, at lokale kræfter så rigtigt tilbage i 1950’erne, da de i forbindelse med etableringen af det OUH, vi kender i dag, bad om at få oprettet en lægeuddannelse i Odense, mener Mogens Hørder. Det har sikret den nødvendige forsyningskæde.

– Det, som tallene viser, er, at læger bliver i deres uddannelses-region. Men undersøgelsen viser desuden betydningen af at lave en detaljeret kortlægning af kandidaternes karriereforløb. Det er noget af det vigtigste at vide overhovedet for både universitets-ledelser og politikere.
Mogens Hørder tilføjer, at Knud Sibonis undersøgelse således blev et væsentligt argument for Aalborg Universitet, da det nordjyske universitet i 2010 søgte om og fik tilladelse til at oprette en læge-uddannelse i Aalborg.