Hvilken betydning har folkeoplysning og frivilligt arbejde for deltagelse i demokratiet?
Bliver vi mere politisk interesserede, deltager vi mere i demokratiet og får mere tillid til hinanden af at være foreningsaktiv, udføre frivilligt arbejde og deltage i folkeoplysende undervisning? Dette store spørgsmål belyser en ny rapport, som Karsten Østerlund og Bjarne Ibsen fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har bidraget til.
En af rapportens analyser viser, at et engagement i frivilligt arbejde giver et ’løft’ til den sociale tillid, dvs. at man bliver mere tillidsfuld, og hvis det frivillige arbejde foregår i politiske og samfundsorienterede foreninger, bidrager det også til større politisk interesse.
En anden af rapportens analyser viser imidlertid, at deltagelse i folkeoplysende foreninger og skoleformer har forholdsvis lille betydning for deltagelsen i ’det store demokrati’ i sammenligning med især den betydning, uddannelsesniveauet har. En stor del af de aktive i folkeoplysende foreninger og skoleformer engagerer sig dog i ’det lille demokrati’, dvs. interne demokrati i foreningen eller organisationen. Men der er store forskelle på dette mellem de forskellige foreningstyper og skoleformer, og det afhænger også af, hvordan man er engageret i foreningen eller aftenskolen.
”Generelt er deltagelsen betydeligt højere i foreninger, end den er i aftenskoler under oplysningsforbund. Endvidere er frivillige meget mere engagerede deri, end medlemmer er, mens almindelige kursister engagerer sig forholdsvis lidt i ’det lille demokrati’,” fortæller Bjarne Ibsen, professor og centerleder.
Rapporten indeholder også en analyse af, hvorfor folk engagerer sig i frivilligt arbejde.
”Deres motiver for at engagere sig er primært fællesskabsorienterede og ekspressive, mens mere instrumentelle begrundelser spiller en forholdsvis lille rolle. Den hyppigste begrundelse for ikke at arbejde frivilligt og for at stoppe dermed er mangel på tid dertil, mens negative erfaringer med frivilligt arbejde kun nævnes af meget få.”
Rapportens analyser bygger på data fra forskellige undersøgelser, hvoraf de største er en undersøgelse af danskernes frivillige indsats fra 2012 og en undersøgelse fra 2014 af kursister, medlemmer, frivillige og lønnede medarbejdere i foreninger og oplysningsforbund under Dansk Folkeoplysnings Samråd.
Rapporten er udført i regi af Netværk for forskning i civilsamfund og frivillighed. Dansk Folkeoplysnings Samråd har taget initiativet til undersøgelsen, som Kulturministeriet har finansieret. Analyserne er gennemført af Karsten Østerlund og Bjarne Ibsen fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet og Hans-Peter Qvist fra Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet.
Læs rapporten her: http://static.sdu.dk/mediafiles//0/8/B/%7B08BC5AF0-5B75-4B48-B7FC-60B3D3A9C55B%7DMovements2015Nr6.pdf
Syddansk Universitet afholder onsdag den 13/5 i samarbejde med Dansk Folkeoplysnings Samråd konference om Folkeoplysning og frivilligt arbejdes betydning for deltagelse i demokratiet. Her fremlægges rapportens resultater.