Skip to main content
DA / EN

1000 mandeliv kan reddes hvert år

45.000 mænd i alderen 65 til 74 er udvalgt til at deltage i det mest omfattende danske forskningsprojekt til dato om sygdomme i pulsårerne. Formålet er at redde liv og at mindske antallet af indlæggelser.

Det såkaldt stærke køn mister styrken fra 60-års alderen. Mænd har højere risiko for åreforkalkninger og blodpropper end kvinder i samme aldersgruppe. Undersøges de i tide, er der behandlingsmuligheder, og forskere på OUH og SDU kalkulerer med, at indsatsen kan redde flere end 1000 mandeliv om året.
Landets mest omfattende undersøgelse af mulige sygdomme i pulsårerne, der kan føre til blodpropper i hjertet er sat i gang, og via CPR-registret er 45.000 mænd udvalgt i blandt andet Odense, Svendborg, Vejle og Silkeborg kommuner. En tredjedel af dem inviteres til undersøgelse.
Foreløbig er der tale om et forskningsprojekt, der kan bane vej for et nyt nationalt screeningsprogram, hvis de kommende års undersøgelser viser, at den forebyggende indsats får den forventede effekt.

Projektet hænger nøje sammen med den samfundsmæssige udfordring, at befolkningen bliver ældre og ældre, og forskerne og sundhedsøkonomerne kalkulerer ud fra den forudsætning, at undersøgelsen både kan hindre indlæggelser og redde liv.

Overstået på en time

Første skridt i undersøgelsen er en kort samtale, hvor borgeren fortæller om eventuelle sygdomme og skriver under på sin medvirken. Efterfølgende måles blodtryk på arm og ben og resultaterne sammenholdes for at finde eventuel åreforkalkning. Derefter går turen til CT-scanneren, der scanner fra hals til lyske for at se, om der er udposninger på legemspulsåren eller forkalkning på hjertets pulsårer. Sideløbende tages et hjertekardiogram, der fanger uregelmæssigt flimmer i hjertets forkammer. Endelig tages en blodprøve, der viser kolesteroltal og sukkersyge.

– Der er tale om en bred undersøgelse, og fanger vi noget, bliver mændene inviteret til samtale med en sygeplejerske. Sammen aftaler de det efterfølgende forløb, fortæller professor Jes Sanddal Lindholt, Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling, OUH, der leder projektet i samarbejde med lektor og overlæge Axel Diederichsen, Hjertemedicinsk Afdeling.

Også yngre mænd er i risikogruppen, og derfor tager forskerne stikprøver blandt mænd i aldersgruppen 60 til 64 år for at analysere deres helbredsprofil og sammenligne den med de lidt ældres.

En supertanker

– Det er en supertanker, vi er i gang med at vende, og derfor går vi også skridt for skridt i gang på de forskellige sygehuse. Vi indledte projektet på OUH sidste efterår. Nu er Vejle kommet med, Silkeborg følger i oktober og Svendborg til november, siger Jes Sanddal Lindholt.
I et pilotstudie i efteråret 2014 deltog 1200 kvinder i en stikprøvekontrol. Det bekræftede, hvad forskerne forventede; nemlig at kvinderne i aldersgruppen 65 til 74 år ikke har samme risikoprofil som mændene. Derefter blev projektet skåret skarpt på mænd, da det er der, den største sundhedseffekt findes.

Mange bidrager til dyrt projekt
Helsefonden, Region Syddanmark, Region Midt og OUH’s Eliteforskningscenter CIMA har afsat penge til den omfattende undersøgelse, og for kort tid siden fik projektet tilført godt 1,5 mio. kr. fra Det Frie Forskningsråd. Også Hjerteforeningen har meldt sig på banen som bidragyder.

FAKTA
Forskningsprojektet DANCAVAS vil undersøge sundhedsudgifterne ved sygdomsforløbet ved at sammenligne den tredjedel, der har medvirket i undersøgelsen med de resterende. Undersøgelsen vil også afsløre, præcis i hvilken alder, de fleste rammes af sygdom i pulsårerne.
I undersøgelsen leder lægerne efter forkalkninger i pulsårer, flimmer i hjertets forkammer, udposninger, åreforkalkning, for højt blodtryk og diabetes.

Redaktionen afsluttet: 26.06.2015