Undervisningsudvalg på IMADA
Undervisningsudvalgenes opgave er at forbehandle alle sager til Det Naturvidenskabelige Studienævn samt løbende at vurdere og regulere instituttets kursusudbud og studieretninger.
IMADA’s Undervisningsudvalg er omstruktureret fra marts 2023 for at forbedre den interne dialog og koordinering mellem uddannelserne på instituttet.
Undervisningskoordinationsgruppen fungerer som bindeled mellem undervisningsudvalgene og andre udvalg på instituttet samt Det Naturvidenskabelige Studienævn og Uddannelsesudvalget på Det Naturvidenskabelige Fakultet. Gruppen består af repræsentanter fra instituttets uddannelser og outreach-koordinator.
Undervisningsudvalgenes ansvar afhænger af det konkrete udvalg. Undervisningsudvalget for Matematik og Anvendt Matematik har ansvar for kvalitetssikring af uddannelserne, herunder godkendelse af kursusbeskrivelser og ændringer til studieordninger, evaluering af kurser samt strategisk udvikling af uddannelserne.
For de øvrige undervisningsudvalg er ansvaret primært knyttet til forberedelse af ændringer til studieordninger.
Lektor Kristian Debrabant er uddannelsesleder på IMADA.
Klik på fanebladene for at kontakte et udvalg eller læse referater fra møderne.