Skip to main content
Bachelor

Signaturuddannelser

På SDU's signaturuddannelser bliver du en del af et særligt ambitiøst studiemiljø med høje forventninger, mere feedback og intensiv faglig udvikling.

Hvad er signaturuddannelser?

Signaturuddannelserne på SDU er fem udvalgte bacheloruddannelser, der øger studieintensiteten og har fokus på talentudvikling. Det sker bl.a. ved hjælp af et højt antal undervisningstimer, mere feedback og flere tutorials, der styrker din forståelse af teoretiske koncepter i praksis.

Her vil du opleve engagerede, ambitiøse studiemiljøer, hvor dine forventninger til universitetet bliver mødt med høje faglige krav, tydelig retning, dialog, og sammenhold. 

På SDU er den tætte kontakt mellem studerende og undervisere en central del af  vores måde at lære på. Det vil du særligt kunne mærke på signaturuddannelserne, hvor undervisernes  fokus på netop din faglige progression er skærpet. 

Små hold 

Færre studerende på holdene giver mulighed for at gå i dybden med nuancerede perspektiver og faglige diskussioner, hvor alle bidrager til et stærkt, engagerende studiemiljø.

Tæt på forskningen

Du kommer tæt på forskningsmiljøerne og arbejder med aktuelle faglige spørgsmål - nogle gange direkte i samarbejde med forskere.

Faglig fordybelse

De intensive studieforløb og høje ambitioner giver faglig tyngde i undervisningen og mærkbar progression i din læring.

Karrieremuligheder

Du får nyttig erfaring og perspektiv på din fremtidige karriere med praksisnære cases, udlandsophold, virksomhedsprojekter og mentorordninger.

Høj faglig trivsel 

Som studerende på en signaturuddannelse vil du blive mødt af mere krævende, men også læringsfremmende metoder.

Ambitionen er at stimulere dygtige studerendes motivation i et læringsmiljø, hvor undervisere og studerende gensidigt udfordrer, nuancerer og arbejder undersøgende i engagerede fællesskaber.

På signaturuddannelserne bliver du en del af et stærkt studiemiljø, hvor ambitioner udvikles, og den faglige kapacitet er høj.