Skip to main content
DA / EN

Karriere på Syddansk Universitet

Søg job på SDU

Bliv en del af en moderne arbejdsplads, der kombinerer innovation og nytænkning med klassiske dyder som dannelse, specialisering og viden.

På SDU skaber vi værdi for og med samfundet takket være talentfulde mennesker i et fleksibelt og mangfoldigt arbejdsmiljø med høj trivsel.

Find dit næste job

På SDU bliver du en del af en moderne arbejdsplads med stærke traditioner, høj faglighed, stort engagement og vægt på god trivsel.

Uopfordrede ansøgninger

Syddansk Universitet modtager ikke uopfordrede ansøgninger, med mindre det er til job med løntilskud, fleksjob eller lignende. Her bedes du kontakte sdu-hr-dram@sdu.dk for yderligere information.

5 gode ting ved at arbejde på Syddansk Universitet


  1. Du er en del af en international forsknings- og uddannelsesinstitution, hvor ny viden skabes og fremtidens medarbejdere uddannes.
  2. Du er en del af et åbent, imødekommende og mangfoldigt arbejdsmiljø med nye impulser, faglige udfordringer og personlig udvikling.
  3. Du har en række medarbejdergoder, fx ferieboliger, adgang til svømmehal, kunstforening, gratis adgang til Folkeuniversitetet, "SDU bevæger sig"-dage m.m.
  4. Du kan deltage i interne arrangementer, hvor du får nyeste viden om, hvor samfundet, teknologier, services og mennesker bevæger sig hen.
  5. Du har mange typer kolleger i flere byer. Og du er en værdsat medarbejder – uanset om du er underviser, forsker eller en del af administrationen. 

SDU frem mod 2030

Syddansk Universitet har som mål at skabe værdi for og med samfundet. Vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring og gør en positiv forskel for samfundet og bidrager til en bæredygtig fremtid.

Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.

Læs mere om SDU's strategi: Værdi. Kvalitet. Mennesker

Diversitet og ligestilling

SDU arbejder aktivt for at skabe en inkluderende og mangfoldig arbejdsplads ved hjælp af strategier og handleplaner, der sikrer lige muligheder for alle medarbejdere, uanset køn, etnicitet, alder, eller baggrund.

SDU prioriterer at øge diversiteten i forsknings- og lederstillinger gennem målrettede initiativer som mentorprogrammer, netværk og støtteordninger. Der er fokus på at fremme en kultur, hvor forskellighed ikke blot tolereres, men værdsættes som en styrke.

Læs mere om diversitet og ligestilling

HR Excellence in Research

Syddansk Universitet arbejder målrettet på at opnå certificeringen "HR Excellence in Research" i 2025 og blive anerkendt af EU for vores forpligtelse på at fremme gode arbejdsforhold og karriereudvikling for forskere.

HR Excellence in Research tildeles forskningsinstitutioner, der lever op til European Charter for Researchers og Code of Conduct for the Recruitment of Researchers. Syddansk Universitetets forpligtelse på at implementere charterets principper og code of conduct afspejler en dedikeret og vedvarende indsats for at udvikle excellente forskningsmiljøer, skabe optimale arbejdsvilkår for forskere samt fair, transparente og meritbaserede rekrutteringer.

Læs mere om arbejdet med HR Excellence in Research på SDU


SDU HR, Ansatte Syddansk Universitet

  • Campusvej 55
  • Odense M - DK-5230

Sidst opdateret: 03.02.2025