© SDU Syddansk Universitet
Ansæt en erhvervskandidat
Kombinér arbejde og kandidatuddannelse. Ansæt en studerende under uddannelse, eller giv en medarbejder mulighed for at videreuddanne sig og bringe ny forskningsbaseret viden direkte ind i virksomheden.
Se erhvervskandidatuddannelserHvad får I med en erhvervskandidat?
Ansæt en studerende og få en stærk tilknytning til fremtidens talenter og en rutineret medarbejder allerede som nyuddannet.
Styrkede kompetencer
Få en dygtigere medarbejder - og mulighed for at tilpasse profil og kompetencer til virksomhedens rammer og behov.
Teori til praksis
Kombiner den nyeste forskningsbaserede viden og metoder med jeres branche og konkrete opgaver.
To måder at kombinere arbejde og uddannelse
Erhvervskandidatuddannelser har samme akademiske niveau som andre kandidatuddannelser, men kombinerer uddannelse og arbejde. Der findes to modeller:
Erhvervskandidat
Med denne model kombineres deltidsstudier med arbejde, der typisk udgør 25 timer om ugen i gennemsnit. Det giver et stabilt og længerevarende samarbejde mellem medarbejder og arbejdsplads, hvor den nye viden kan bringes direkte i spil i virksomheden. Timetallet kan variere fra uddannelse til uddannelse, så tjek timetal på den konkrete uddannelsesside.
Medarbejderen er ansat og aflønnet af virksomheden under hele uddannelsen, men selve uddannelsen er gratis på linje med andre kandidatuddannelser.
Kombinationskandidat
Med kombinationskandidat kombineres en periode med fuldtidsstudie med en periode med deltidsstudie og arbejde på typisk 25 timer om ugen i gennemsnit, fx 1 år med fuldtidsstudie efterfulgt af 2 år med deltidsstudie og arbejde. Det giver et solidt teoretisk fundament, inden man påbegynder arbejdet. Timetallet kan variere fra uddannelse til uddannelse, så tjek timetal på den konkrete uddannelsesside.
Medarbejderen kan søge SU til perioden med fuldtidsstudie. I perioden med arbejde i virksomheden skal medarbejderen have løn, men uddannelsen er gratis på linje med øvrige kandidatuddannelser.

Kontakt
Ring eller skriv, hvis du har spørgsmål til erhvervskandidatordningen eller er nysgerrig på, hvordan en erhvervskandidat kan passe ind i jeres virksomhed.
Anne Sofie Bang Lindegaard
Mail: bali@sdu.dk
Tlf.: 65 50 49 29