Gennem Citizen Science og co-creation skaber vi nye samarbejdsformer, hvor borgere og forskere sammen udvikler viden og nye ideer, som skal bidrage til at mindske ulighed i sundhed. Initiativet er forankret i fakultetets strategi og drives af et samarbejde mellem fakultetet, SUND Forskerstøtte og Videncenter for Citizen Science, der har til opgave at støtte forskere i at inddrage borgere i alle faser af forskningsprocessen.
I august 2024 blev der afholdt en kickoff-dag, som markerede startskuddet for en række nye projekter. Dagen kombinerede oplæg med idéudvikling i såkaldte samtalegallerier og ud af dette opstod 11 forskningsprojekter med fokus på ulighed i sundhed. Syv af disse projekter er fortsat i gang og spænder bredt – fra mental sundhed blandt unge og robotassisteret rehabilitering til nye former for samarbejde med civilsamfundet og eksperimenter med sundhed i hjemmet.
Fælles for projekterne er, at de:
- er tværfaglige
- involverer borgere
- aktivt adresserer ulighed i sundhed på nye måder
- arbejder med samfundsforandring og impact som mål
Herunder kan du læse mere om de syv igangværende projekter
Dette projekt undersøger, hvordan unge i mental mistrivsel kan få adgang til hurtig, tryg og nærværende støtte uden for det psykiatriske system. I samarbejde med PsykInfo i Region Syddanmark udvikles og afprøves en ny lavtærskelindsats: FACE-Y(Facilitated Acute Conversations for Empowerment – Youth).
Modellen bygger på tanken om at træne frivillige i civilsamfundet til at gennemføre strukturerede, fysiske samtaler med unge i deres eget nærmiljø. Inspirationen kommer fra Hjerteløberordningen – men her handler det om psykosocial støtte frem for akutte fysiske nødsituationer.
FACE-Y tilbyder et alternativ til digitale løsninger ved at møde unge ansigt-til-ansigt og skabe mulighed for tidlig hjælp i trygge omgivelser. Projektet udvikles i tæt dialog med unge og personer med levede erfaringer og tilpasses lokalsamfundets behov. En samtaleguide udvikles og testes både med og uden digitale værktøjer.
Evalueringen sker gennem feedback fra deltagere, frivillige og samarbejdspartnere – med det formål at skabe en skalerbar og bæredygtig model for tidlig, borgernær indsats i mental sundhed.
Projektet involverer bl.a. workshops med elever på erhvervsskoler.
Projektledere: Regina Christiansen og Henriette Bruun
Kan ældre borgeres oplevelser af sårbarhed bidrage til bedre politik og praksis?
Projektet arbejder med ældre som medforskere for at indsamle viden om sårbarhed i hverdagslivet – uden for sundhedsvæsenet. Fokus er på sociale relationer, adgang til støtte og det levede liv. Der afholdes workshops med ældre i både landdistrikter og udsatte boligområder samt en workshop for interessenter.
I juni 2025 deltog projektet på Folkemødet med panelet “Kan man dø af sårbarhed?” og har siden modtaget støtte gennem et EU-finansieret IMPETUS-grant.
Projektleder: Dorthe Susanne Nielsen
Hvordan skaber vi bedre beslutningsprocesser for patienter med KOL og deres pårørende?
Projektet undersøger, hvordan fælles beslutningstagning kan styrke patientforløb og mindske ulighed i sundhed. Med udgangspunkt i KOL som casestudie inddrages patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle på tværs af sektorer.
En større workshop er afholdt, og den indsamlede data danner grundlag for næste fase, der handler om at definere forskningsspørgsmålet.
Projektgruppe: Lea Lund, Anders Løkke, Hanne Irene Jensen, Kristina Kock Hansen, Mette Elkjær og Maria Klitgaard Christensen
Hvorfor søger nogle patienter alternative behandlingsformer frem for det etablerede sundhedsvæsen – og hvilken rolle spiller online fællesskaber?
Projektet fokuserer på borgere med fx kroniske smerter eller overgangsalder, som søger naturlige eller alternative løsninger. Det undersøger psykologiske mekanismer som håb, afmagt og fællesskab, og hvordan fælles beslutningstagning kan forbedre dialogen med sundhedsvæsenet. Projektet starter med en workshop i august 2025 og er stadig i en meget tidlig fase.
Projektleder: Dorthe Brogård Kristensen
Kan robotteknologi skabe mere meningsfuld genoptræning for borgere med senfølger efter stroke?
Projektet undersøger, hvordan RoboTrainer-teknologi – med reduceret tyngdekraft – kan styrke rehabilitering gennem gruppetræning og social interaktion. Fokus er på samarbejde med kommuner og tæt borgerinddragelse, så teknologien tilpasses lokale behov.
Projektgruppe: Anders Holsgaard-Larsen, Anders Stengaard Sørensen, og Gitte Rasmussen
Hvordan kan civilsamfundet spille en større rolle i at mindske ulighed i sundhed?
Projektet arbejder med opbygning af netværk mellem lokale foreninger, frivillige og det kommunale sundhedssystem. Fokus er at udvikle og afprøve nye samarbejdsformer, som giver mere støtte til lokalsamfund med særlige sundhedsudfordringer.
Der er afholdt indledende møder med to kommuner og en tværgående workshop med centrale aktører.
Projektledere: Bjarne Ibsen og Evald Bungaard Iversen
Kan behandling flyttes hjem – og hvad kræver det?
Projektet undersøger muligheder og udfordringer ved at levere hospitalsbehandling i eget hjem. Det fokuserer på balancen mellem det nære og det kliniske, på pårørendes rolle, og hvordan civilsamfund og digitale løsninger kan bidrage.
Projektet er på nuværende tidspunkt i meget tidlig fase, hvor litteraturen afsøges for lignende projekter.
Projektledere: Birgitte Nørgaard og Mette Lindholm Amlund