Seneste nyheder
kemi
19.09.2023
Nyt projekt vil studere molekyler, der kan forklare, hvorfor du er lige præcis dig
I løbet af dit liv kan der opstå alle mulige påvirkninger, som tænder og slukker for mange af dine gener og dermed skaber de variationer, der gør dig til lige præcis dig. Professor i kemi, Jasmin Mecinovic, vil helt ned i den molekylære verden for at forstå dem.
Cybersikkerhed i SMV'er
11.09.2023
Forskere vil ruste mindre virksomheder mod cybertrusler
Det forandrede trusselsbillede øger behovet for at opruste på virksomhedernes cybersikkerhed, og et nyt forskningsprojekt på SDU skal hjælpe små og mellemstore virksomheder med den opgave.
invasive arter
07.09.2023
Ny ekspertgruppe vil adressere truslen fra invasive arter i marine økosystemer
Invasive arter – det kan være både planter og dyr – er en alvorlig trussel mod biodiversiteten, har FN slået fast. Det får nu en gruppe SDU-forskere til at danne en ekspertgruppe.
farmaci
30.08.2023
Ny forskning vil nedsætte risikoen for indsprøjtninger i øjet
Med alderen stiger risikoen for øjensygdomme – og dermed risikoen for behandlinger, der kræver indsprøjtninger i øjet. Den risiko vil professor i farmaci, René Holm, gerne være med til at nedsætte, og han har nu fået støtte til at udvikle øjendråber, som kan blive siddende på øjet i længere tid.
Nye dyr i Danmark
28.08.2023
Delfinerne kommer
Øresvin og spækhuggere finder oftere og oftere vej til danske farvande. Samtidig ønsker vi at bygge gigantiske vindmølleparker til havs. Er der plads til både flere havpattedyr og flere vindmølleparker?
Rumrejser
25.08.2023
5 store videnskabelige opdagelser, der gør det muligt at sende danske Andreas Mogensen på rummission
Andreas Mogensen blev i 2015 den første danske astronaut i rummet, da han i 10 dage opholdt sig på den internationale rumstation. Nu skal han af sted igen – denne gang i seks måneder.
Kronik
24.08.2023
Vi behøver ikke mere viden om vores CO2-aftryk
At foretage præcise målinger er en vigtig del af videnskaben, så det er ikke overraskende, at videnskabelige institutioner er begyndt at dokumentere deres CO2-udslip. Det er dog afgørende at komme videre end det – det er afgørende at begynde at handle. Selv uden et perfekt evidensgrundlag kan forskere og institutioner gøre noget, som kan føre til varige forandringer, argumenterer Astrid Eichhorn i denne kronik.
spækhuggere
17.08.2023
Forskere finder 20.000 år gammelt refugium for spækhuggere i nordlige Stillehav
Under sidste istid måtte spækhuggere forlade deres levesteder og søge mod isfrit vand. Nogle af dem fandt et refugium ved Japan, og deres efterkommere har levet der lige siden. Nyt studie af spækhuggernes kolonisering af nordlige Stillehav bidrager til forståelsen af deres komplekse sociale liv.
Samarbejde
20.07.2023
SDU indleder samarbejde om eksperimentel partikelfysik
Hvad er der ude i universet, og hvordan kan vi beskrive det? Det er ofte spørgsmål, som teoretisk fysik forsøger at besvare. Men nu slår SDUs fysikere kræfterne sammen med Europas næststørste partikelfysiklaboratorium og håber bl.a. på at kunne fange elementarpartikler.
klima
18.07.2023
Saltvand eller ferskvand? Stor betydning for klimaet, når lavbundsjorde skal oversvømmes til vådområder
”Lad for Guds skyld være med at oversvømme lavbundsjordene med ferskvand”, lyder det fra SDU-forskere. Deres studier viser, at ferskvandssøer udleder meget mere metangas end saltvandslaguner og fugtige moser.
Edderkopper
20.06.2023
Ny forskning afslører mikroskopiske detaljer om edderkoppens mytiske spind
Hjulspinderen spinder silketråde, der er stærkere end stål og kevlar, men hvordan gør den? Det er to SDU-forskere nu et skridt tættere på at forstå.
eksperiment
23.05.2023
Fysikere vil lede efter spor af mørkt stof i nyt eksperiment
Ingen ved, hvad mørkt stof er lavet af, men det kan være en eller anden slags elementarpartikler. Det kunne fx være den superlette axion, som SDU-fysiker Manuel Meyer og hans kolleger nu håber at kunne fange i et underjordisk eksperiment.
arkæometri
17.05.2023
Det myldrede med forskellige folkeslag på de tidligere Dansk Vestindiske Øer før Columbus
For første gang er det lykkedes at foretage kemiske analyser, som tillader datering af potteskår fra St. Croix, St. John og St. Thomas. De tegner – stik imod tidligere teorier - et billede af overraskende folkeslags-mylder på øerne i tiden før Colombus opdagede Amerika.
psykedeliske stoffer
02.05.2023
Nyt studie: Sådan agerer det hallucinerende stof i psilocybin-svampe på molekylært plan
Engang var det hot forskning. Så blev det forbudt. Nu er forskning i psykedeliske stoffer både hot og tilladt. Fx stoffet psilocybin udforskes som aldrig før i kemi-laboratorier og hospitalsklinkker verden over. Også på SDU.
Stamcelleforskning
25.04.2023
Ny indsigt i Parkinson-sygdommens døende celler
Ny stamcelle-forskning giver bedre forståelse af, hvad der går galt i Parkinson-patienters hjerneceller – og dermed mulighed for at udvikle mere effektiv behandling.
Urban heat
18.04.2023
Vandet bliver varmere i byområderne
"Varmere vandløb er aldrig godt", siger forskningsleder Sara Egemose, der står bag nyt studie af vandløb i byområder. De er generelt varmere end uden for byerne.
Dybhavsekspedition
17.04.2023
Miljøgiften PCB fundet i dybhavsgrav
Forskere på dybhavsekspedition har fundet PCB i sediment-prøver fra den mere end 8 km dybe Atacama-grav i Stillehavet. ”Tankevækkende at finde menneskeskabte giftstoffer i et af verdens mest øde og mest utilgængelige miljøer”, siger ekspeditionsleder Ronnie N. Glud.
eScience Center
13.04.2023
SDU eScience Center bliver en del af HALRIC-konsortiet
EU Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak (ÖKS) har godkendt en 3-årig projektbevilling (2023-2026) til Hanseatic Life Science Research Infrastructure Consortium (HALRIC)
Dyr i fangenskab
23.03.2023
Hvorfor skal vi have dyr i fangenskab?
Når vi kan samarbejde med dyr i fangenskab, så får vi vigtig viden om adfærd, som kan bruges til at beskytte dyr i naturen, siger biolog Kirstin Anderson Hansen. For at sikre at dyr i fangenskab trives, er der flere ting, man bør have for øje, forklarer hun.
Ny professor
17.03.2023
Som ny professor vil Mads Toudal Frandsen tydeliggøre fysikstudiet: »Vi skal vise, hvor vigtig fysik er«
Fysik er meget vigtig, når vi skal løse fremtidens udfordringer. Nu skal den stærke forskning og uddannelse, vi har på SDU, ud over rampen. Sådan lyder ønsket fra Mads Toudal Frandsen, der netop er blevet udnævnt til professor. Astro- og rumfysik, biofysik og samarbejder med Det Tekniske Fakultet, Institut for Matematik og Datalogi og SDU Climate Cluster vil åbne nye muligheder, mener han.
Ny national portal
15.03.2023
Ny national portal giver danske forskere lettere adgang til supercomputere
Portalen giver enklere muligheder for at bruge forskellige supercomputersystemer i Danmark og EU.
Dyreriget
13.03.2023
Har dyr en fornemmelse af tid?
Videnskabens erkendelse af, at dyr kan have kognitive evner og dermed ikke bare er biologiske maskiner, der drives af instinkter, er voksende. Nu er biologer fra SDU i gang med at undersøge delfiners og marsvins forståelse af tid.
Beskyttelse af verdenshavene
07.03.2023
Historisk FN-aftale om det åbne hav: Hvad kommer den til at betyde?
FN har vedtaget en ny aftale om at beskytte 30 pct. af det åbne hav, og vi har spurgt SDU’s havforsker Jamileh Javidpour, hvad det kommer til at betyde. Hun anbefaler at begynde, hvor biodiversiteten trues mest, fx ved undersøiske bjerge. Havets store dyr skal også have deres migrationsruter i fred, mener hun.
Kunstig intelligens
06.03.2023
Hvad er kunstig intelligens - og hvilken betydning kan teknologien få i vores samfund?
Det spørgsmål har vi stillet vores ekspert i kunstig intelligens, forsker og lektor Luís Cruz-Filipe, der også er uddannelsesleder af bacheloruddannelsen Kunstig intelligens på Syddansk Universitet i Odense.
Natur
02.03.2023
Tandhvaler knirker, når de jager
Når tandhvaler, for eksempel delfiner, spækhuggere og kaskelothvaler, skal kommunikere med hinanden og ekkolokalisere byttedyr, er lyde deres allervigtigste værktøj. Nu har forskere fundet ud af, hvordan de laver lyd.
Klimaforskning
23.02.2023
Naturen kan hjælpe os, når vi rammes af ekstremt vejr
Oversvømmelser, hedebølger, storme og tørker bliver mere almindelige i takt med, at temperaturerne stiger, så vi er nødt til at finde nye måder at beskytte vores byer og samfund på. Naturen selv byder på mange løsninger, og det skal vi lære at udnytte bedre, mener forskerne bag nyt elitecenter for klimaforskning på SDU.
VIRUSFUND
08.02.2023
Nyopdaget virus i Odense Å kan dræbe resistente bakterier
Odense Å og Lindved Å har overrasket forskere og studerende på SDU ved at indeholde hidtil ukendte virus-arter.
Klimaændringer
07.02.2023
Dyreriget bliver mere rodet
Globalisering er ikke kun for mennesker: Dyrearter, der hidtil har levet isoleret fra hinanden, begynder i stigende grad at parre sig med hinanden, og nye krydsninger opstår. Hvad betyder det for biodiversiteten?
satellit
06.02.2023
Studerendes satellitter kan bidrage med vigtig viden i klimakampen
En gruppe studerende fra SDU er i samarbejde med studerende fra flere andre danske universiteter i gang med at udvikle to satellitter, som skal bidrage til vores forståelse af klimaforandringerne. Inden længe sender de den første satellit ud i rummet.
Hjernekræft
31.01.2023
Millioner til ny behandling af kræft i hjernen
Der findes ingen effektiv behandling af den aggressive hjernekræft, glioblastom, men det vil forskere fra SDU og OUH nu forsøge at udvikle. Ideen er at pakke cancerdræbende stoffer ind i molekyler og sende dem afsted mod kræftcellerne. Den idé støtter Novo Nordisk Fonden med 15 mio. kr.
Universet
31.01.2023
Det boblende univers
Hvad skete der, kort efter universet blev født i Big Bang og begyndte at udvide sig? Det begyndte pludselig at boble og undergå en hidtil ukendt faseovergang, mener partikelfysikere fra SDU og Nordita i Stockholm.
BEVILLING
26.01.2023
Astrofysik: Er det tid at skifte den gamle model ud?
Fysikkens bedste model for hvordan universet fungerer, er mere end 100 år gammel, og den trænger til en opdatering, for den kan ikke længere forklare alle astrofysikkens observationer. Astrofysiker Sofie Marie Koksbang får nu seks mio. kr. fra Villumfonden til at bidrage til en løsning.
Ny uddannelse
20.01.2023
Ny bacheloruddannelse i Kunstig intelligens
Vi bad kunstig intelligens skrive denne pressemeddelelse om vores nye bacheloruddannelse i Kunstig intelligens på Syddansk Universitet
Forskningspris
18.01.2023
Han følger havets og klippernes spor tilbage til urtiden
Donald Canfield bruger kemi til at studere Jordens fortid, og han har flere gange været årsag til, at lærebøgerne om havenes historie skulle skrives om – og dermed også historien om livets udvikling. Nu modtager han Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kr.
Dybhavsgravene
21.12.2022
Kulstof, sod og partikler fra forbrænding ender i dybhavsgravene
Ny forskning viser, at der samler sig uforholdsmæssigt store mængder kulstof på bunden af dybhavsgravene. De spiller muligvis en vigtig rolle for lagring af organisk materiale i dybhavet – og dermed for Co2-balancen i atmosfæren.
Urhavet
14.12.2022
Hvornår begyndte vi at spise hinanden?
Engang levede urhavets organismer fredeligt side om side, uden at nogen blev fortæret af de andre. I dag har vi rovdyr iblandt os – hvornår og hvordan skete dette skift? Ny forskning peger på, at vores encellede forfædre begyndte at æde hinanden næsten en milliard år tidligere end hidtil troet.
Arktis
06.12.2022
Nyt liv, når isen smelter i Det Arktiske Ocean
Det Arktiske Ocean er et af de hurtigst opvarmende områder på jorden og er på vej mod at være isfri om sommeren. Selvom det har en række negative konsekvenser, giver det også nye muligheder for liv, argumenterer SDU's havbiolog Karl Attard.
Lydfrekvens
29.11.2022
Flagermus growler som dødsmetal-sangere og mongolske strubesangere
Flagermus kan frembringe et ekstremt spænd af lydfrekvenser, der langt overstiger menneskets evner. Nu har forskere for første gang direkte filmet, hvad der foregår i strubehovedet, mens det sker.
Madspild
23.11.2022
Mindre mug, mere mad
Frugt, grønt og mælkeprodukter bliver ofte angrebet af mug eller svamp og derfor kasseret. Kan man forlænge holdbarheden bare et par dage, vil det være en kæmpe gevinst i forhold til madspild. Det forsøger SDU-forskere at bidrage til.
Grøn kemi
04.11.2022
Her er nobelpris-kemien i mere bæredygtig udgave
Årets nobelpris i kemi gik til opdagerne af klikkemi – en opfindelse, der hver dag bruges af kemikere over hele verden. Nu kan teknikken udføres mere bæredygtigt, melder SDU-forsker.
Multiresistens
31.10.2022
Bliver denne gærsvamp verdens næste store sundhedsproblem?
I et kapløb med tiden forsøger SDU-forskere at forstå, hvordan man kan bekæmpe den frygtede gærsvamp Candida auris. Gærsvampen har voldt store problemer på alverdens sygehuse, siden den flød ud af et øre i Japan i 2009.
Overraskende fund
12.10.2022
Ny, blå fisk fundet i dybhavet
Ringbugen er en af de fiskearter, som lever på havets største dybder. Nu har en ekspedition fundet en ny art af den; den er lille, blå og ligner alt andet end et dybhavsmonster.
Rumforksning
26.09.2022
Den nationale rumkonference kommer til SDU
SDU bliver vært for den nationale rumkonference i 2023. For Uddannelses- og Forskningsministeriet afholder de næste tre år sin årlige rumkonference i samarbejde med SDU, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet. Konferencen på SDU vil få fokus på bl.a. tværfaglighed i rumforskningen og vækstlaget i dansk rumrelateret industri.
Kunstig intelligens
15.09.2022
Derfor mangler Danmark en uddannelse i kunstig intelligens
Udviklingen inden for kunstig intelligens går stærkt. Nye anvendelsesmuligheder opstår konstant, og teknologien efterspørges i stigende grad i industrien, der mangler den nødvendige specialiserede arbejdskraft
Digital sikkerhed
02.09.2022
Kvantecomputere kan give hackere adgang til alle dine følsomme oplysninger
Kvantecomputerne kommer, og de vil gavne samfundet. Men der er også en ulempe: Deres overlegne computerkraft kan bryde nutidens beskyttelse af følsomme elektroniske oplysninger på konventionelle computere. Hjælpen er dog heldigvis på vej.
Mikrobiologi
25.08.2022
Ny opdagelse: Mikrober har en overraskende appetit
Kiselalger i vores vandmiljøer optager overraskende meget nitrat, som bl.a. er et næringsstof i gødning
Dyreliv
19.08.2022
Hvilke dyr kan bedst tåle klimaændringerne?
Nyt studie har undersøgt, hvordan forskellige pattedyr reagerer på klimaforandringerne. Dyr, der lever længe og får få unger - fx bjørn og bison - er mere modstandsdygtige end små dyr, der har et kort liv – fx mus og lemminger.
Rumforskning
16.08.2022
Nu kommer der detaljer fra det sorte huls baghave
Detaljer begynder at dukke op i takt med, at forskere arbejder sig gennem billeddata fra det sorte hul M87, som skrev verdenshistorie i 2019: Nu kan man se en skarp ring af lys, skabt af lyspartikler, der pisker rundt på bagsiden af det supermassive sorte hul.
Keep it simple
12.08.2022
Her er hemmeligheden bag menneskets evne til at tale klart
Ingen andre dyr kan tale og synge som mennesket, og det er der særligt én grund til, kan forskere nu konstatere: Evolutionen har forenklet vores strubehoved.
Virtuelt tarmsystem
27.07.2022
Matematik skal afsløre, hvad der foregår i overvægtiges tarmsystem
Fedme er blevet en global epidemi, og der findes endnu ikke nogen effektiv kur. Noget tyder på, at tarmsystemets bakterie-sammensætning spiller en rolle. Den rolle vil et nyt forskningsprojekt nu forsøge at afdække, og det kræver matematisk indsigt på højt niveau.
Aldring
23.06.2022
Mennesker kan ikke, men skildpadder kan…
Mindske svækkelse med alderen. Evolutionsteorier om aldring forudsiger ellers, at alle levende organismer svækkes og forringes med alderen for til sidst at dø. Nu viser nyt studie, at skildpadder udviser langsommere aldring, når deres levevilkår forbedres – nogle gange udviser de endda slet ingen alderdomstegn.
Antibiotikaresistens
21.06.2022
Kan vi redde flere liv ved at lade resistente bakterier leve?
Hver dag dør mennesker af simple betændelser, fordi bakterier ikke længere kan slås ihjel med antibiotika. Så hvad gør vi? Måske vi skulle bruge mindre energi på at slå dem ihjel og mere på ”kun” at gøre dem harmløse, mens de er i kroppen, mener forskere.
Grøn kemi
10.06.2022
Bakterier får beskyttelsesdragt på
Bakterier kan bidrage til mere bæredygtighed i den kemiske industri, så det gælder om at give dem så gode arbejdsforhold som muligt. Nu har forskere fra SDU udviklet en beskyttelsesdragt, som hver enkelt bakteriecelle kan få på for at overleve de barske betingelser, de arbejder under i industrien.
Klima
08.06.2022
Lattergas-udledende bakterier kan hjælpe os med at forudsige klimapåvirkninger
Lattergas er en stærk drivhusgas, men vi ved meget lidt om, hvor meget vi egentlig udleder. Det vil et nyt forskningsprojekt med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond nu lave om på ved at måle lattergasudledningen i kystnære områder og studere de bakterier, der producerer gassen.
Undervandshørelse
23.05.2022
Hvem hører bedst under vand - mennesket eller sælen?
Det er ikke helt enkelt at svare på, for frekvensen af en lyd har stor indflydelse på, om mennesket eller sælen hører den bedst. Men nu viser et nyt studie, at vi mennesker faktisk har bedre undervandshørelse end hidtil troet – ved visse frekvenser hører vi lige så godt som sælen.
Vandkvalitet
12.05.2022
Nye, sunde søer i Danmarks natur
Der etableres mange nye søer i Danmark i disse år, og med det følger selvfølgelig et ønske om, at de skal være sunde og have en god vandkvalitet. SDU-biologer har fundet opskriften.
Astronomer afslører
12.05.2022
Her er første billede nogensinde af det sorte hul i hjertet af vores galakse
Astronomer her netop præsenteret det første billede af det supertunge sorte hul i midten af vores egen galakse, Mælkevejen. Resultatet er et markant bevis på, at objektet rent faktisk er et sort hul, og giver værdifulde ledetråde om, hvordan disse giganter, som menes at befinde sig i centrum af de fleste galakser, fungerer.
Bedre behandling
02.05.2022
Hvordan laver man stamceller?
Mange har nok hørt om stamceller og deres enorme potentiale, fordi de både kan forny sig selv igen og igen - og erstatte lige nøjagtig den type celler, man måtte have brug for. Men hvor kommer stamceller egentlig fra? Og hvordan kan forskere lave nye stamceller? Vi har spurgt stamcelle-ekspert Helle Bogetofte Barnkob.
Isen smelter
02.05.2022
Vil det Arktiske Ocean blomstre med nyt liv, når isen smelter?
Det Arktiske Ocean er et af de hurtigst opvarmende områder på jorden og er på vej mod at være isfri om sommeren. Selvom det har en række negative konsekvenser, giver det også nye muligheder for liv, argumenterer biolog Karl Attard.
Skadelige effekter
25.04.2022
Antibiotika svækker immunforsvar i generationer
Nyt studie viser, at zebrafisk kan få svækket deres immunforsvar, hvis en af deres forældre har været eksponeret for antibiotika. Et eksempel på, at antibiotika kan have uønskede effekter i flere generationer.
Søvand
06.04.2022
Danmarks søer trues af stigende temperaturer
Danmarks søer er vigtige redskaber til at binde kulstof. Men i takt med de stigende temperaturer mister vi det redskab, viser et nyt studie. Så vi skal finde andre steder i den danske natur at binde kulstof, påpeger forsker.
Medicinalkemi
05.04.2022
Revolutionerende værktøj kan give hurtigere vacciner mod fremtidens pandemier
Ny metode kan gøre udviklingen af vacciner og andre medicinske produkter mere end en million gange hurtigere. Og billigere. Og mere energibesparende.
Mindeord
04.04.2022
Mindeord for professor James W. Vaupel
Søndag den 27. marts 2022 døde Jim Vaupel efter et uventet og kort sygdomsforløb. Dermed mistede vores universitet og Danmark, ja hele verden, en førende demograf og aldringsforsker.
Lavbundsjorde
04.04.2022
Sæt drømmen om biodiversitet på pause i 10-20 år
Hvis vi tager landmandens lavtliggende marker ud af drift og lader naturen tage over, får vi mere biodiversitet, lyder det ofte. Korrekt, siger forsker; men vi hjælper biodiversiteten bedst ved at høste alt, der vokser op disse steder, de første 10-20 år.
Havmysterium
30.03.2022
Giver Danmarks hav plus eller minus på klimakontoen?
Danmark er omgivet af hav, som kan optage CO2 og dermed nedbringe udslippet til atmosfæren - men havvand kan altså også frigive CO2. Iflg. biologerne Jakob Bang Rønning og Christian Furbo Reeder aner vi ikke, om danske farvande har plus eller minus på CO2 -kontoen. Derfor skal CO2 -udledningen fra danske farvande nu kortlægges.
Godt nyt
21.03.2022
Endelig breder ålegræsset sig
Et videnskabeligt forsøg på at bringe ålegræsset tilbage til danske farvande har stor succes: Efter 2 år er der 70 gange flere ålegræsskud i Horsens Fjord.
erc consolidator grant
17.03.2022
Får klimaændringerne mikrober til at producere mere metan?
Klimaændringer og menneskets aktiviteter er årsag til, at flere og flere mineralske partikler finder vej til naturen. Det sker fx som følge af erosion, tørkedannelse eller industriel afbrænding. Der findes mikrober, der trives med disse partikler og producerer metan i processen. Et nyt projekt har til formål at forstå, hvordan mikroberne interagerer via partiklerne, og hvordan det kan påvirke metankredsløbet.
Hemmeligt tilflugtssted
11.03.2022
Hvad foregik der i den glemte hule i det hellige land?
På grund af både tilfældigheder og højpolitiske omstændigheder endte en kasse med fund fra en hule på vestbredden af Det Døde Hav i en museumskælder, hvor den blev glemt i 40 år. Nu giver nye videnskabelige analyser indblik i de 5.000 år, hulen har været brugt af mennesker.
Nysgerrighed
07.03.2022
Hvordan gør gener os syge med diabetes og overvægt?
Når vi får en livsstilssygdom, skyldes det ofte en ændring i den måde, vores celler bruger vores gener på. Det forskes der massivt i, men iflg. molekylærbiolog Jesper Grud Skat Madsen peger resultaterne i forskellige retninger. Vi har spurgt ham, hvad det er, han ikke forstår.
Cyber-angreb
02.03.2022
Cyber-ekspert: Hackere kan øge russernes opmærksomhed om krigen i Ukraine
Den russiske hær i Ukraine er et vanskeligt mål for hackere, vurderer Jacopo Mauro, der er ekspert i cyber-sikkerhed efter Ukraines opfordring til hjælp fra hackere i hele verden. Hacking af systemer, der påvirker almindelige russere, kan have større effekt.
Havets kadavere
25.02.2022
”Ingen har rigtigt interesseret sig for alle de døde”
Overalt i oceanerne flyder små døde dyr og vandmænd rundt. Men bliv ikke bekymret, uden alle disse flydende kadavere ville planeten ikke være et særlig rart sted at leve, er forskere begyndt at opdage. For de ser ud til at spille en vigtig rolle for transport og genanvendelse af kulstof og kvælstof på vores planet.
fedtforbrænding
15.02.2022
Immunforsvaret hjælper også den raske krop
Har du også altid troet, at immunforsvaret først kommer på barrikaderne, når du bliver syg? Faktisk har immunforsvaret også travlt, når du er sund og rask, viser ny forskning; det hjælper dig f.eks. til at omdanne fedt til energi, når du faster.
Krybdyrs hørelse
09.02.2022
Gekko-inspireret robot gør forelæsningen mere levende
Firben som gekkoer og agamer har inspireret forskere til at udvikle et nyt robotstyret kamera, der kan gøre streamede forelæsninger mere levende.
Astrofysik
18.01.2022
Studerende udfordrer 40 år gammel teori om galaksers dynamik og det mørke univers
Fysikere kan ikke forklare stjerners bevægelser i galakserne med de kendte fysiske love. Nu har fysikstuderende fra SDU vist, at en stædig, 40 år gammel teori må udelukkes.
Banebrydende
10.01.2022
Nyt supermolekyle kan revolutionere videnskaben
SDU-forskere har skabt et kunstigt molekyle med superkræfter. Det har potentialet til at revolutionere nanoteknologien - og det kan forklare en af naturens fascinerende gåder; hvorfor har vi en højre hånd og en venstre hånd?
Vandmiljø
06.01.2022
Mikrober producerer ilt i mørket
Der ville ikke være ilt på Jorden, hvis solen ikke skinnede; sollys er et afgørende element i fotosyntesen. Men nu har forskere gjort den overraskende opdagelse, at ilt også bliver produceret uden sollys, og at det foregår i dybhavet. Og måske også i Mariager Fjord.