Skip to main content
DA / EN
DA / EN

Søg

Menu
Explainer

© Knud Erik Christensen/Colourbox

Har du også et crush på Danmarks lille hval?

Jo mere vi ved om en dyreart, jo bedre kan vi passe på den. Marsvinet er hele Danmarks lille hval, og selvom den har fantastiske superkræfter, har den også brug for at blive passet på. I samarbejde med hvalforsker Magnus Wahlberg får du her et kig ind i marsvinenes fascinerende verden

Af Birgitte Svennevig, , 07-08-2026

1: Hvad skal de have at spise for at klare sig? 

Selvom marsvin har et tykt spæklag, bruger de rigtigt meget energi på at holde deres kropstemperatur. Hver dag skal de spise 5-10 pct. af deres kropsvægt. Det svarer til 5 kg om dagen. Da de mest spiser små fisk, er de stort set på jagt hele tiden for at få nok at spise.

2: Hvad "ser" de, når de ekkolokaliserer?

Ekkolokation giver detaljeret information om de fisk, som marsvin jager. Vi forestiller os, at de kan bestemme en fisks størrelse og bevægelser, og om fisken er død eller levende (fordi døde fisk afgiver monotone, stabile ekkoer i modsætning til levende fisk, der giver forskelligartede ekkoer alt efter om de fx svømmer).

Marsvin kan måske også skelne mellem fiskearter, der ligner hinanden meget, ved at lytte til ekkoet fra svømmeblæren og sammenligne det med ekkoer fra andre dele af fisken.

Dette marsvin hedder Freja og hun lever i Fjord&Bælt i Kerteminde

Sådan kan du hjælpe med at passe på marsvinene

  • Når du er på vandet for motor: Sænk farten til 5 knob, når du er 300 m fra dyret. Undgå pludselige retningsskift og gas ikke op, før du er på god afstand igen.
  • Hold altid min. 50 m afstand og 200 m, hvis du kan se, at marsvinet har en unge.
  • Indsend dine observationer af levende dyr til relevante aktører – f.eks. arter.dk
  • Hvis du finder et strandet eller dødt marsvin, vil Naturstyrelsen sætte pris på, at du indberetter det. Meld det til styrelsens lokale enhed. Dette gælder også marsvin, der er fanget i et fiskenet. 

    • 3: Hvor mange er der?

    Danmarks marsvin er delt op i tre bestande:

    • Østersøbestanden (øst for Bornholm) indeholder 500 eller færre individer og er kritisk truet.
    • Bælthavsbestanden (indre danske farvande) indeholder 14.000 – 16.000 individer og er p.t. i tilbagegang.
    • Nordsø- og Skagerrak-bestanden er stabil med 100.000 eller flere individer. Denne bestand indgår i en større bestand på mange 100.000 dyr.

    4: Hvilken slags støj forstyrrer dem?

    Overraskende og korte støjhændelser, som fx pæleramning, undervandseksplosioner eller speedbåde, der gasser hurtigt op kan få marsvin til at indstille deres fødesøgning og forlade området, mens støjen er der.

    Delfiners særlige fløjtelyde er i særklasse dybt ubehagelige for marsvin, og de forsvinder hurtigt, hvis der er delfinfløjt. Det udnytter man i fiskeriet, hvor man placerer ”delfinfløjtende” pingers på fiskegarn. De holder marsvinene væk og derved undgår man, at de fanges og drukner.

    5: Hvornår sover de?

    Marsvin sover aldrig helt. Ligesom delfiner kan de sove med en del af hjernen ad gangen, mens de andre dele sørger for at bevare orienteringen og komme op til overfladen efter luft. Marsvin sover på denne måde i få minutter ad gangen fordelt over hele døgnet. Der er altså aldrig helt ”slukket”.

    Generelt er de mest aktive omkring solnedgang og opgang og langt mere aktive om natten end om dagen.



    Mød forskeren

    Magnus Wahlberg er ekspert i havpattedyr, lektor og leder af Marinbiologisk Forskningscenter på Biologisk Institut. Han interesserer sig især for, hvordan havets dyr hører og ekkolokaliserer. 


    Læs også