Ferskvandsgopler kan true danske søer

Måske har du været i nærheden af den uden at vide det. De færreste af os ved nemlig, at der overhovedet kan leve gopler i ferskvand, og når vi så også fortæller, at den sjældent bliver mere end to mm stor – ja, så er chancen for at blive opdaget nok temmelig lille.

Men Craspedacusta sowerbyi, som den lille ferskvandsgople hedder, findes. Den stammer formentlig fra Yangtzefloden i Kina, og i takt med klimaforandringerne har den nu invasivt bredt sig til seks kontinenter – kun i Antarktis er den endnu ikke blevet spottet. I Danmark er den med sikkerhed set i Lyngby Sø, men om den findes i andre søer og i hvor store tal, er iflg. biolog og gopleekspert Jamileh Javidpour fra Biologisk Institut uvist.

- Jeg tør dog godt konkludere, at den endnu ikke findes i store antal i danske søer, for så ville vi have set flere af dem i vores vandprøver. Det er et godt tegn, for det giver os en realistisk mulighed at komme dem til livs i Danmark, inden de bliver for mange, og det dermed bliver for sent at gøre noget, siger hun.

Formerer sig, når søvandet bliver varmere end 20 grader 

Problemet med de tilsyneladende uskyldigt udseende mini-gopler er, at de æder fiskeæg og samme føde som søernes fiskeyngel. Dermed bliver de en konkurrent, som kan true eller helt eliminere en søs fiskebestand.

- I Tyskland er de nu så udbredt, at det ikke er realistisk at komme af med dem. Når søvandet bliver mere end 20 grader varmt, kan de formere sig og overleve – de kan med andre ord etablere sig som bestand. Og vi ved, at somrene bliver længere og varmere i Danmark, så vi må forvente, at de kommer til at etablere sig i Danmark også, siger Jamileh Javidpour.

Hun foreslår derfor at komme i gang med at tage vandprøver fra repræsentative søer. Hvis der viser sig ferskvandsgopler i dem, gælder det om at indsamle dem i polyp-stadiet, mener hun.

Sådan spredes de fra sø til sø 

Ferskvandsgoplerne formerer sig ved, at to kønsmodne goplers æg danner en larve, som udvikler sig til en polyp, som fæstner sig til noget – det kan være et stykke plastik, en sten eller alger, der flyder rundt. Ved knopskydning dannes herfra nye gopler.

- Jeg kan ikke garantere, at vi kan få fjernet dem alle på den måde, men det ville være den mest effektive tilgang; at fjerne de fastsiddende polypper, siger Jamileh Javidpour.

De små ferskvandsgopler kan sprede sig til fra sø til sø på forskellige måder: Måske de sidder fast på en kano, som flyttes fra en sø til en anden. Måske de sidder fast på fisk eller vandplanter, som sættes ud i en sø, eller måske de sidder fast på en fugl, som tager ophold i søen.

Vi har ikke samme fokus i Danmark

For Jamileh Javidpour er det problematisk, at vi i Danmark ikke rigtigt kender den lille, invasive ferskvandsgople. Vi er i det hele taget for uvidende om, hvor problematiske invasive arter er, mener hun:

- Vi har ikke samme fokus på invasive arter som andre lande. Dræbergoplen er fx også kommet til danske farvande, men vi gør ikke noget for at slippe af med den. Det øger risikoen for, at danske farvande bliver ”jellyficeret” – altså at der kommer så mange gopler, at fiskerne ikke får andet end gopler i nettet, fordi fiskene udkonkurreres af enorme goplebestande. Vi har brug for et overvågningssystem i Danmark, siger hun og henviser til Canada og Hawaii, som hun mener, er langt mere aktiv i bekæmpelsen af invasive arter, bl.a. ved at engagere befolkningen:

- Et eksempel: I Canada skal bådejere rengøre deres både, hvis båden skal flyttes fra et vandområde til et andet. Det gør man ikke i Danmark. Vi har slet ikke den tankegang, siger hun.

Stort set ingen i Europa kender ferskvandsgoplen

At kun få mennesker i Europa kender til ferskvandsgoplen har hun og en række kolleger fra europæiske forskningsinstitutioner dokumenteret i et videnskabeligt studie, der er publiceret i People and Nature, British Ecological Society. 

I studiet sendte forskerne spørgeskemaer ud i deres netværk i 17 europæiske lande. 1.388 besvarelser kom i hus, og de afslørede bl.a., at kun 10 pct. de adspurgte – altså forskerkolleger og andre, der forventedes at have større kendskab til akvatiske miljøer end gennemsnits-europæeren – kunne identificere ferskvandsgoplen korrekt, dvs. med den latinske navn C. sowerbii.

Respondenterne blev også spurgt, hvor de havde set den i studiet afbillede gople, og her svarede 49 pct. af dem, der mente at have set den i naturen, at de havde set den i havvand til trods for, at C. sowerbii kun lever i ferskvand.

- Til trods for, at C. sowerbii er udbredt på seks kontinenter, er den så godt som ukendt af den brede befolkning i Europa. Det er problematisk, at vi har så ringe kendskab til de mindre karismatiske invasive arter, for de udgør en betragtelig andel af de invasive arter, siger Jamileh Javidpour.

Andre invasive arter, som iflg. Javidpour på denne måde går under radaren, er f.eks. krebsdyret Hemimysis anomala, vandloppen Bythotrephes longimanus og sneglen Pomacea canaliculata.