Sådan kan det gøres: Bedre vilkår for havgræs økosystemer i Europa
En alliance af forskere fra 17 lande byder nu ind med fælles anbefalinger og opfordrer Europas beslutningstagere til at beskytte og genoprette en af Europas vigtigste former for økosystem.
Mere end 50 forskere fra 17 europæiske lande er gået sammen om at udarbejde et katalog af anbefalinger til, hvordan Europa kan få vendt årtiers tilbagegang for havgræs. I Danmark vil der især være tale om ålegræs.
Det er Den Europæiske Alliance for Genopretning af Havgræs (European Seagrass Restoration Alliance, ESRA), der står bag udgivelsen af European Seagrass Recommendations 2026.
Iflg. alliancen er der tale om den første fælleseuropæiske videnskabelige konsensus om, hvordan havgræsenge kan beskyttes, overvåges og genoprettes på tværs af Europa.
Et af Jordens mest produktive økosystemer
Havgræsenge er nogle af de mest produktive økosystemer på Jorden, lyder det fra alliancen: De understøtter kystnære fiskerier, beskytter kystlinjer mod erosion og oversvømmelser, filtrerer vandet og lagrer kulstof. Alligevel er disse levesteder i kraftig tilbagegang i hele Europa som følge af dårlig vandkvalitet, kystudvikling, sygdomme, invasive arter og uhensigtsmæssig udnyttelse, skriver alliancen i deres pressemeddelelse, som kan findes her.
Rune Steinfurth, der forsker i ålegræs og er adjunkt i Økologi-gruppen på Biologisk Institut, er bestyrelsesmedlem i ESRA. Han siger:
- Vi har den nødvendige viden til at beskytte havgræsengene, men det kræver politisk initiativ og prioritering af et sundt havmiljø, hvis genopretningen og beskyttelsen af dette vigtige marine habitat skal realiseres. Derudover er der behov for kontinuerlig investering i aktiv genopretning, særligt i de marine områder, hvor vi ved, at havmiljøet er så ødelagt, at passiv genopretning ikke længere er muligt.
Genopretningsplan inden 1. september
Forskerne kommer med otte konkrete anbefalinger til politikere, myndigheder og fonde, som kan bidrage til implementeringen af EU’s Nature Restoration Regulation.
De dækker hele genopretningsprocessen – fra beskyttelse af eksisterende havgræsenge og reduktion af menneskelige påvirkninger til storskala udplantning, langsigtet overvågning og udvikling af bæredygtige forsyningskæder for plantemateriale.
Der lægges desuden vægt på bedre sammenhæng mellem europæisk miljøpolitik og praktisk naturgenopretning, mere smidige processer for udstedelse af tilladelser og markant øget langsigtet finansiering. Dokumentet fremhæver også vigtigheden af lokalsamfunds involvering, etiske standarder og åben datadeling.
- Anbefalingerne for genopretning og beskyttelse af havgræsenge kommer rettidigt, da Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø skal levere det første udkast til en genopretningsplan inden 1. september 2026. Anbefalingerne kan forhåbentligt bidrage til, at Danmark leverer en ambitiøs og vidensbaseret plan, som frem mod 2050 kan realisere genopretningen af vores havmiljø, siger Rune Steinfurth.
European Seagrass Recommendations 2026 kan tilgås her.
DOI: 10.5281/zenodo.20055164
Mød forskeren
Rune Steinfurth er biolog og adjunkt i Økologi-gruppen på Biologisk Institut. Han sidder i bestyrelsen for European Seagrass Restoration Alliance (ESRA).